At vælge det helt rigtige tyggelegetøj til hvalpen kan være en udfordring. Du skal både finde det legetøj der er sjovest og mest fangende for hvalpen, men også legetøj der er sikkert at bruge!

Hvalpe tygger på legetøj på forskellige måder. Der findes flere tygge-typer:

Ødelæggeren! For ‘ødelæggeren’ går tyggeriet ene og alene ud på at få splittet legetøjet i atomer. Med en ødelæggende hvalp er det vigtigt at vælge noget tyggelegetøj, der er robust! Det gode er, hvis de kun er ødelæggere og ikke kombinerede ødelæggere og ædedolke!

Den næste type er nemlig ædedolken. For ædedolken går tyggeriet ud på, at få noget indenbords. Det er nok også den hvalp der sidder længe og slikker i madskålen og i det hele taget er ret besat af mad! Ædedolken vil også forsøge at bide et større eller mindre stykke af sit legetøj, for at kunne sluge det i en fart. Hvis man er en ædedolk er man i øvrigt hurtig til at sluge legetøjet, så det gælder virkelig om at vælge noget robust legetøj til de her hunde!

Så er der også hygge-tyggeren. Hygge-tyggeren tygger fordi det er hyggeligt, og man bliver beroliget af at tygge! Moneypenny er en hygge-tygger (indtil videre), og bruger tyggeriet til at falde til ro og slappe af.

Den sidste type, er gnaveren. Gnaveren har et ret roligt sind, og ligger bare og nyder at tygge lidt i sit legetøj. De bruger tid på at slikke på og passe på sit legetøj, og vil egentlig ikke bide det i stykker.

Det vigtige når man vælger tyggelegetøj til alle de her hvalpe er, at det er holdbart! Det skal ikke lige kunne ødelægges i en fart, slet ikke af ødelæggeren og hvert fald ikke af ædedolken!

En væsentlig overvejelse når du vælger tyggelegetøj er, at det er sundt for hunden at tygge på. Derfor skal du virkelig gå udenom legetøj der indeholder BPA! BPA findes i meget af det billige tyggelegetøj og er både kemisk og giftigt.

Hvilket tyggelegetøj skal du så vælge?

KONG Puppy – du kan putte godbidder ind i legetøjets midte, og kvaliteten og holdbarheden er i top. Jeg ville ikke være nervøs over at give en KONG Puppy til nogle af de forskellige hvalpetyper, end ikke ædedolken! KONG Puppy er lavet i et blødere materiale, men samtidig er det utrolig holdbart.

Legetøjet er sjovt for hunden, da det kan bevæge sig og ‘danse’ lidt på gulvet, og det kan indeholde mad!

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Den er sjov, og kan indeholde mad!
2. Den er blød, men virkelig svær at ødelægge
3. Materialet er tyggevenligt, selv til ikke udviklede tænder

Moneypenny er ret glad for KONG Puppy, og vi fylder den gerne med enten KONG Stuff’n pasta (her) eller KONG Stuff’n snack (her).

OBS! Til de særligt ivrige tyggere og ødelæggerne findes denne også i en KONG Extreme udgave (sort), som er ekstra holdbar. 

 

KONG Puppy Goodie Bone – Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med det meste legetøj fra KONG. Kvaliteten og materialevalget er bare altid i top!

KONG Puppy Goodie Bone er lavet til også at indeholde godbidder. Materialet er det samme som KONG Puppy, men stilen er lidt anderledes. Skal jeg vælge mellem de to, vil jeg vælge KONG Puppy, da den er lidt sjovere i formen. Denne er imidlertid et rigtig fint alternativ, og er især for lidt mindre hunde, nemmere at tygge i.

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Legetøjet kan indeholde godbidder, og bruges som aktivering!
2. Materialet, kvaliteten og holdbarheden er i top!
3. Blødt, gummimateriale der fremmer god tyggeadfærd

KONG Puppy Goodie Bone kan også fyldes med KONG Stuff’n tilbehøret som der er linket til lidt længere oppe her.

OBS! Til de særligt ivrige tyggere og ødelæggerne findes denne også i en KONG Extreme udgave (sort), som er ekstra holdbar. 

 

Denta Fun Bold – Bolden har fine riller som hvalpene typisk nyder at gnave i! Bolden fås i to størrelser og burde derfor passe til både små og lidt større hvalpe.

Bolden er lavet af naturgummi og er derfor ikke skadelig for hvalpen af gnave i. Du kan montere den på et reb, da der er hul igennem bolden. Moneypenny har den her bold, og er rigtig glad for den. Hun stresser af når hun ligger og tygger på den, og bruger den til at falde til ro efter vild leg.

Du kan også fylde den med KONG Stuff’n Pasta eller andre godbidder for at stimulere interessen!

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Materialet er naturgummi, og bolden både dufter og smager lidt af mint!
2. Tænderne i bolden er god til at forebygge tandsten
3. Bolden kan fyldes med lækkerier, f.eks. KONG Stuff’n Pasta

BUSTER FLEX STAR – Der findes også andet lækkert legetøj end det fra KONG. For eksempel de her lækre silikonelegetøj fra BUSTER.

BUSTER Flex Star kan ligesom KONG legetøjet fyldes med lækkerier og dermed stimulere tyggeglæden! Desuden kan lækkerierne stimulere hundens sanser og gøre hvalpen mentalt træt. Og alle ved, at en træt hvalp, er en glad hvalp!

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Legetøjet kan indeholde godbidder, og bruges til aktivering!
2. Materialet i silikone er frit for farlige stoffer og kan nærmest ikke ødelægges.
3. Den tåler at komme i opvaskeren og er nem at rengøre!

Du kan købe BUSTER Flex Star her.

 

KONG Puppy Binkie – Som I nok har opdaget er jeg rimelig stor fan af tyggelegetøjet fra KONG. Kvaliteten er simpelthen bare SÅ god (og det her er ingen reklame for KONG!).

KONG Puppy Binkie har en lidt anderledes form, og måske vil jeg være varsom med denne overfor ‘gnaveren’. Den er sjovere at tygge i, fordi den har flere former, men går (måske) også lidt nemmere i stykker. Jeg forestiller mig at Moneypenny kunne have meget sjov ud af at kaste den og se hvordan den hoppede og landede.

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. KONG Puppy Binkie har en anderledes sjov form
2. Legetøjet hopper helt uforudsigeligt og stimulere derfor jagtinstinktet
3. Tåler opvaskemaskine og er nem at rengøre!

 

KONG Dental med reb – Den her er SÅ fin! Rebet kan skiftes ud, så KONG legetøjet sidder på en længere snor og derfor kan vi stimulere en bideleg, men også en trækkeleg med denne!

Chew-clean rillerne renser tænder og tandkød blidt når hunden tygger. Du kan også tage rebet af og fylde KONG Dental med lækkerier ligesom det andet legetøj.

Den findes i flere størrelser til både små og større hunde. 

Hvis din hund er ‘ædedolken’ ville jeg måske være lidt nervøs for torvet, da hunden kan trævle det op og æde det!

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Chew-clean rillerne renser tænder og tandkød nænsomt
2. Legetøjet kan både stimulere tyggeri, men også trækkelege
3. Snoren kan nemt skiftes ud eller fjernes.

 

Denta Fun med Reb Mint – er et fint tyggelegetøj som også kan leges med, da der er reb i! Den er lavet af naturgummi og rebet af bomuld og er derfor fin til hvalpen!

Du kan både bruge Denta Fun med reb som kastelegetøj, tyggelegetøj og ruskelegetøj!

Money har en Denta Fun og den holder, trods rebet, rigtig godt. Jeg var lidt nervøs for om rebet ville holde, men det tyder på at være ret stærkt, selv når hun gnaver!

Hvorfor anbefaler jeg produktet?
1. Den er lavet af naturgummi og bomuld
2. Rebet og formen gør, at bolden kan hoppe og danse lidt
3. Du kan også bruge legetøjet til trækkelege!

Har du noget andet tyggelegetøj at anbefale?
Så del dine oplevelser med tyggelegetøjet i en kommentar til dette indlæg!