Jeg elsker søndage!
Her i vintermånederne nyder hundene og jeg ofte en formiddag ‘alene hjemme’. Daniel går på jagt, og vi befinder os midt i jagtsæsonen. Det betyder at hundene og jeg har en hel masse tid hjemme til morgenkaffe og kødbenstyggerier.
Jeg nyder de her formiddage, og det er jeg sikker på at hundene også gør. Jeg tror, at de fleste mennesker har brug for ‘alene-tid’ engang i mellem. Det handler ikke om at man ikke har lyst til at være sammen med andre, men bare, at man også har brug for tid for sig selv. Kender I det?
Vores ‘alene-hjemme’-formiddage bruger vi ofte på at slappe af i sofaen med en kop varm kaffe, og et par kødben til hundene. I dag var ingen undtagelse!
Efter hundene havde fået en pause fra kødbens-tyggeriet, fandt jeg en ny sjov klokke frem jeg har købt! Klokken har kostet i omegnen af 20 kroner og er virkelig et fund til prisen. Sammen med en pakke af favoritgodbidderne og en klikker, giver den mange timers god underholdning for næsten ingen penge!
Klokken har jeg købt på ‘Wish’, hvor jeg faktisk ind i mellem har fundet nogle fine gadgets til hundene! Kvaliteten af produkterne varierer utrolig, utrolig meget, og jeg har derfor svært ved at anbefale jer at købe noget specifikt derfra. Klokkerne her fås også ved forskellige forhandlere, og jeg er ikke sikker på at alle er lige gode! Så kig på anmeldelserne inden du køber!
Men igen, for 20 kroner er det værd at prøve sig lidt frem.
Begge mine hunde er temmelig vilde med klokken!
Klokken er ret nem at træne med, og faktisk lagde jeg hurtigt klikkeren væk. Når hunden får en lyd fra klokken, lærer den hurtigt at det betyder godbid – hvilket gør klikkeren overflødig.
Skriv et svar