Jeg har længe holdt på en hemmelighed overfor mange af mine hundevenner og for jer der læser med på bloggen. Det har fyldt rigtig meget for mig, og jeg har været meget i tvivl om hvordan jeg skulle få det sagt. Nu føler jeg mig parat, og det behøver ikke være hemmeligt længere…
Voodoo er blevet kemisk kastreret!
D. 19. februar tog Voodoo og jeg til dyrlægen for at afprøve en kastration. Det kan man nemlig – altså afprøve det, inden det er endeligt!
Der lå mange tanker bag dét valg! Det var en stor og svær beslutning, og det er nok også grunden til, at jeg ikke har fortalt det til alle og enhver. Det virkede på mange måder helt forkert at gøre, men på andre måder, som en mulighed jeg havde brug for at give min hund.
Det er ingen hemmelighed, at Voodoo altid har været speciel og svær. Alle der har mødt Voodoo har bemærket, at han er meget sensitiv og følsom. Han er også fanden i voldsk og en rigtig maskulin hund. De karakteristika kombineret gjorde livet svært for ham. Han havde utrolig svært ved at fungerer i miljøer med mange mennesker, og faktisk også ved at fungerer herhjemme, hvis vi havde besøg. Det har været rigtig svært, da jeg anser mig selv for at være en god hunde-kender, og interesserer mig utrolig meget for adfærd og træning, men der var bare noget som ikke kunne falde på plads for Voodoo.
Af mange grunde valgte vi derfor at lade ham kemisk kastrerer.
Og det har vist sig at være den bedste beslutning vi nogensinde har taget for Voodoo..
Dette indlæg kunne blive virkelig langt, men jeg vil lade det slutte med de ord, og forsikre jer om, at der i de næste dage kommer en masse indlæg om netop dette emne…
april 30, 2018 at 8:26 pm
Jeg kender Voodoo særdeles godt som hans “reservemor”. Det er helt klart en fornuftig beslutning. Voodoo er nu en helt anden hund som hviler mere i sig selv. Han får helt klart noget mere posetivt ud af mange situationer som før fyldte ALT i ham. Han er langt mere glad og tryg end tidligere. Noget som os der virkelig er tæt på Voodoo kan se stjerne-klart. Voodoo er stadig en speciel hund. Meget af hans personlighed har han stadig. Men nu kan både Voodoo, hans “mor og far” og vi som hans reserve-familie slappe mere af, og nyde den dejlige og specielle personlighed som Voodoo stadig har. Jeg syntes det er den bedste beslutning for Voodoo. Det er skønt at se, at han ikke længere har så mange fustrationer.