Forleden udgav jeg et indlæg hvor jeg anbefalede tyggetabletten mod flåter, lus og lopper, Bravecto. Du kan læse eller genlæse indlægget her. I forbindelse med indlægget blev jeg spurgt, om jeg også anbefaler Bravecto til unge hunde under 1 år. Til det er svaret nej….
De unge hunde ville jeg give NexGard.
NexGard er, ligesom Bravecto, en tyggetablet hunden skal spise. Min erfaring med tyggetabletterne er i øvrigt, at selv kræsne hunde som Kioko gerne vil spise dem. Om ikke andet, så med lidt leverpostej til! NexGard er også, ligesom Bravecto, receptpligtig. Det betyder altså at du skal et smut forbi dyrlægen for at købe dem. Du behøver imidlertid ikke bestille tid hos dyrlægen, hvis du køber tabletten hos en dyrlæge der har set din hund indenfor det sidste år (årlig vaccination gælder også).
NexGard virker hurtigt efter hunden har spist den. Indenfor 8 timer virker den forebyggende mod lopper, og inden for 48 timer virker den forebyggende imod flåter. Tabletten virker i ca. 1 måned, hvorefter der skal gives en ny tablet. NexGard kan gives til helt unge hunde helt ned til 8 ugers alderen.
Endnu en fordel ved at give hunde flåtmidler i munden, fremfor i nakken er, at hunde som bader meget i sommermånederne, stadig har fuld gavn af tabletten, hvorimod pipetter i nakken har nedsat virkning efter badning.
Jeg anbefaler NexGard til unge hunde, da mængden af det aktive stof er markant mindre i NexGard, i forhold til Bravecto, hvorfor de unge hunde i min optik bedre kan tåle dem. Den holder kun en måned, hvilket jo er lidt en ulempe i forhold til Bravecto, men tilgængæld har hunden færre aktive stoffer i kroppen, hvilket er en fordel for især unge hunde, gamle hunde og hunde der har været syge.
Skriv et svar