For nogle dage siden røbede jeg, at Voodoo var blevet kemisk kastreret. Det var en stor ting for mig at offentliggøre, da det har været svært at sluge for mig, og da det på mange måder går i mod mange af de principper jeg har om, at man kommer rigtig langt med god opdragelse og socialisering.

Det var ikke nok for Voodoo, eller også formåede jeg bare ikke at løse opgaven – bedøm selv!

Sagen er,  at nu er Voodoo kemisk kastreret, og han har det bedre end nogensinde før.

Voodoo er glad, frisk, venlig, sjov, ivrig, fanden i voldsk og alt hvad jeg egentlig nogensinde har ønsket mig i en hund!

Han har den største charme af alle, og charmerer mig dag ud og dag ind. Han er en helt særlig hund, og han bliver med garanti en bedre agilityhund end Kioko. Kioko er en skøn makker, forstå mig ret, men Kioko har altid været den flinke og lærenemme hund. Voodoo er den udfordrende! Han giver mig grå hår, og får mig til at føle mig fuldkommen magtesløs. Men når ting lykkes med Voodoo, så lykkes de mere end almindeligt.

Voodoo har kapow effect!

Han har en viljestyrke uden sammenligning, og en fanden i voldskhed når han ved hvad han vil. Han er, som jeg også før har beskrevet ham, en hund der har STORE følelser. Det har han stadig! Voodoo er typisk enten, VIRKELIG glad eller temmelig ked af det. Fuldkommen ustyrlig eller den mest opdragene af alle. Helt oppe i det røde felt eller helt i sove-“mode” i sofaen. Han er enten eller – der findes ingen gylden mellemvej.

Det er jeg helt pjattet med!

Voodoo er min drømmehund.