Hvis I følger med på Instagram, har I måske allerede set, at vi har haft fint besøg i den sidste uges tid. Nemlig af smukke Pippi, som ejes af Gitte og Carsten.

Kioko og Pippi har parret, og vi forventer hvalpe i starten af juni.

Mor: Inu-Chibi’s Force of Tropic Phi Phi (Pippi)
Far: Maiwei’s Nimaiweisaikokioko (Kioko)

Der vil komme lidt mere info her på bloggen, når Gitte og Carsten ved, om Pippi er drægtig, så hvis I er interesserede i hvalpe fra kuldet skal I, som altid, bare følge med herinde.

IMG_1318

Pippi til venstre og Kioko til højre

Kioko og Pippi er begge to smukke DKK Japanske Spidser. Kioko kender I jo i forvejen her fra bloggen. Pippi er en fantastisk sød og venlig tæve, der også har gjort det rigtig godt på hendes relativt få udstillinger, hvor hun allerede har fået et cert!

Eftersom hverken Pippi eller Kioko havde parret før tænkte jeg den første time eller to, hvor Pippi boede her, at det der… Det kom de da aldrig til at forstå! Men naturen vil selvfølgelig, at det kan de sagtens finde ud af, og der gik da heller ikke ret lang tid før det lykkedes (det var bare mig der var hurtig til at konkludere). Heldigvis har jeg en fantastisk kennel-mor, Kennel Maiwei, som jeg kunne spørge til råds alt det jeg ville – det har været en kæmpe hjælp!