I dag fylder verdens bedste Kioko 6 år.

Det har på alle måder været 6 fantastiske år jeg har haft med ham indtil nu, og jeg glæder mig bare til mange flere.

Kioko har introduceret mig til et væld af oplevelser og endnu et væld af nye venner og bekendtskaber.

Som hvalp begyndte vi på udstillinger, og som 1 års blev han Dansk Juniorvinder. Vi har haft utroligt mange gode oplevelser sammen i ringen, og har fået et helt særligt bånd i den forbindelse. Derudover har dette introduceret mig til nogle helt fantastiske mennesker, som betyder rigtig meget i mit liv.

Som unghund startede Kioko og jeg til agility, hvor vi fik endnu flere gode oplevelser, og jeg har fået en helt fantastisk flok gode venner, som jeg elsker at tilbringe masser af hverdagsaftener og weekender med. Det har også været en medvirkende årsag til, at jeg i år tog DcHs træneruddannelse, og nu kan kalde mig familiehundetræner og agilitytræner.

Ydermere har Kioko givet mig lyst til at få hund nr. 2, som blev fantastiske Voodoo. Voodoo kan aldrig erstatte Kioko, men er ENDELIG blevet Kiokos bedste ven. De to er så afhængige af hinanden, og der er ingen tvivl om, at Voodoo (lillebror) altid passer på sin storebror!

Tillykke til Kioko, og til hans to søskende!

IMG_0560