Jeg har før delt denne, efter min mening, fuldkommen formidable poster om hundesprog. Hundesprog interessere mig virkelig meget, og jeg har før skrevet indlæg om emnet, blandt andre indlæg om dæmpende signaler, truende signaler og ikke mindst om misforståede signaler. Dette er alle tre indlæg, som jeg vil anbefale jer at læse, hvis I ikke allerede har læst dem (og hvis I interessere jer for hundesprog).

Nedenviste illustration fra doggiedrawings er utrolig god til at vise kompleksiteten i hundens sprog. Jeg lærte som barn, at når hunden logrede med halen, var den glad, og når den knurrede var den meget gal. Og isoleret set er det jo (måske) rigtigt nok – men det vigtigste når vi taler om hundes sprog er i virkeligheden, at hunden taler med hele sin krop!

Noget hundesprog er selvfølgelig lettere at forstå end andet. Hvis den logre med halen, højt og har ørerne oppe, så er den nok glad. Derimod når den knurrer, har halen nede, måske mellem benene, ligger ørene tilbage og forsøger at undgå dig – så er den nok utryg!

Bostonterrieren Boogie herunder viser hundesproget rigtig fint. Læg mærke til hvordan mange af illustrationerne viser hele kroppens måde at opleve en situation på:

hundesprog