For nogen tid siden begyndte et nyt spændende eventyr for mig på agilitybanen. Jeg fik i nogle uger mulighed for at løbe med en virkelig lækker Border Collie, Sidney, som er en dygtig agilityhund, der gav mig lidt nyt at tænke over. Jeg har jo altid løbet med små- og mellem hunde på agilitybanen, og derfor har jeg altid haft svært ved at gennemskue løsninger for de store hunde. Det gav Sidney mig lov til at prøve.

For måneder tilbage spurgte en god veninde mig så, om jeg ikke havde lyst til at træne med hendes Border Collie tæve, Iso. Jeg har, lige fra første gang jeg så Iso, været en lille smule forelsket i den hund. Så det overvejede jeg ikke længe før jeg svarede ja! Jeg har efterhånden løbet med Iso nogle gange, og de første gange var fuldkommen håbløse! Altså JEG var fuldkommen håbløs! Iso styrter jo rundt og holder en fest selv, hvis man ikke kan følge med – og man kan altså ikke følge med! Det var lidt af et wake-up-call de første gange med Iso, men efterhånden er jeg begyndt at lære lidt om, hvordan man løber med sådan en Border Collie.

Det betyder ikke, at jeg ikke har udfordringer – for jeg har STORE udfordringer.

Heldigvis får jeg lov til at teste alt sammen med Iso. Jeg får lov til at gå helt ind i, hvad jeg selv kalder: “Projekt Border Collie”. På nogle punkter er det jo mega nemt at løbe med Iso – jeg mener – hun løber jo bare! Man skal ikke tænke over, om hun nu kommer hurtigt nok igennem tunnellen eller over balancen. Man skal ikke tænke over, om hun nu gider at arbejde i dag – for det gør hun hver dag. På andre punkter, er det en helt særlig og utrolig svær opgave, at dirigere en hund, der løber  flot selv, og som tror  meget på det selv.

På fredag skal jeg ned og nørde lidt af mine udfordringer med Iso, og jeg har tegnet en lille bane, som måske illustrer en af mine udfordringer meget godt – ja faktisk illustrerer den flere.

Banen er meget kort, men der er nogle svære momenter på – i det mindste for mig og Iso. Mit fokuspunkt er stykket mellem 2 og 3. Det er nemlig ret svært at holde Iso fra tunnelhullet, og det har jeg brug for at øve mig lidt på. Stykket mellem 3 og 4 kan også sagtens volde problemer! Derudover er der jo en ‘bagom’ på 3’eren, som jeg heller ikke er helt sikker på, med Iso endnu.

Træningsbane 1

Hvis ovenstående nu går brand godt, og banen skal gøres en lille smule sværere, kunne jeg lave den som vist nedenfor.

6-10 er ligesom banen ovenfor, så hvis det kan løses, så vil jeg sætte noget andet foran – på den måde kan vi slutte med dét vi trænede først, og som vi dermed sandsynligvis har trænet bedst. 1-3 på banen er ikke så svært. Der er lidt med at sende bagom 3’eren, men det burde vi kunne. Fra 3 til 4, er der, afhængigt af hvilken vej hun skal rundt om 4’eren, også en fristende tunnel.

Temaet for bane 2 er, som du måske har gættet, at sende hunden bagom springene!

Træningsbane 2

Jeg glæder mig til at dele med jer, hvordan det er gået, når jeg har trænet på de to baner. Jeg er jo ikke ekspert i at tegne baner endnu, så måske er det helt galt, men jeg tror nu de kan løses – i det mindste hvis jeg får stukket en lille hund i hånden!

Med Iso kan alt vidst ske…