Der har været lidt stille på bloggen i de sidste par uger, og det har selvfølgelig sin årsag. Voodoo var nemlig så uheldig i sidste weekend at forstrække sin ene pote, så han haltede og var øm.

Det har selvfølgelig betydet, at Voodoo skulle holdes i ro (sig lige det til en hundehvalp). Vi har ovenikøbet passet mine forældres hunde, og når Voodoo er sammen med deres unghund, Cosmo, så går det altså vildt for sig. Så det har været svært at holde dem i ro, og især at få dem til at forstå, at man ikke bare måtte lege vildt som man plejer.

I torsdags havde Voodoo været på smertestillende i 6 dage, og jeg syntes at han var stoppet med at halte. Så jeg gav ham en halv pille fredag, og har slet ikke givet ham her i weekenden. Han halter ikke mere, men jeg tager ingen chancer, så han skal ikke være vild de næste par dage. Så håber vi, at det er gået over.

Af smertestillende havde Kiokos avler, som er veterinærsygeplejerske nogle Norodyl Flavour, som vi fik med hjem. De har hjulpet ham super godt, så dem kan jeg da anbefale – men de er selvfølgelig receptpligtige.

Hundehvalpen har det godt, og jeg regner med at vi skal til vores første hvalpetræning på onsdag – med eller uden fri leg – det skal jeg lige overveje indtil da.

Når man er vild så får man nogle skrammer
Når man er vild så får man nogle skrammer