Igen og igen opblusser diskussionen om stamtavle og ikke stamtavle. Og faktisk er jeg mega, MEGA træt af at blive kaldet en snob, bare fordi jeg altid ville vælge en hund med stamtavle – for hvad har det egentlig med snobberi at gøre?

Fredericia4

Jeg synes ofte at diskussionen bliver drejet over i, at os “stamtavle-snobbere” synes at hunde uden stamtavler er helt “forkerte”, og at de ikke er ligeså gode som vores “fine” hunde. Men ved I hvad? Jeg er faktisk fuldkommen ligeglad med om netop DU vælger en hund med eller uden stamtavle – for det er dit eget valg. Hvis du spørger mig, vil jeg til enhver tid argumentere for, hvorfor JEG vælger en hund med stamtavle, og hvorfor det er vigtigt for MIG. Men det er dit valg, og du må gøre op med dig selv, om det er vigtigt for dig. Jeg dømmer dig i hvertfald ikke, og jeg dømmer da slet ikke din hund!

Og ja, jeg kan da godt tænke, at “det ligner ikke en Japansk Spids selvom hun siger, at det er” eller “den har vidst ikke stamtavle”, fordi jeg går op i det! Jeg behøver ikke at udbryde: “Nej, se lige den grimme hund, den er vidst uægte”, for den er hverken uægte eller grim – den ligner måske bare ikke min hund, og hvad jeg finder racetypisk.

Og hvis jeg så kommentere, at jeg vælger en hund med stamtavle, så hører jeg ofte: “Jamen du tror jo også at din hund er bedre end min, fordi din har stamtavle”. Nej gu’ gør jeg da ej, så lad være med at putte de ord i min mund. Jeg synes min hund er bedre, fordi det er MIN hund, og vi allesammen heldigvis og forhåbentlig synes, at vi har den bedste hund – stamtavle eller ej!

Så næste gang du angriber én fordi han/hun siger, “Jamen er den med stamtavle?” eller “Hvorfor vælger du ikke hund med stamtavle?” så husk lige, at det ikke er fordi jeg dømmer dig og slet ikke din hund – jeg synes bare at du har ret til at vide, hvorfor jeg er en “stamtavle-snob”.

Fredericia7

Og hvorfor betaler jeg så mange tusinde kroner, for et stykke papir, hvor min hunds forfædres navne fremgår? Det gør jeg af MANGE grunde. Jeg kan liste nogle af dem nedenfor:

– Jeg elsker at udstille og føler, at det giver mine hunde indhold i hverdagen

– Jeg er interesseret i at bibeholde den Japanske Spids, med alle sine oprindelige karaktertræk og kendetegn.

– Jeg ved med sikkerhed, at min hund ikke har en høj indavlskoefficient (fordi det har jeg selvfølgelig læst på stamtavlen).

– Jeg ville gerne have en Japansk Spids, og ikke en Japansk Spids med et strejf af Samojede, Islandsk Fårehund eller noget som helst andet – ikke fordi jeg ikke holder af de hunde, men bare fordi jeg vil have en Japansk Spids.

– Selvom stamtavle hunde oftest er dyre, er det ikke stamtavlen der koster, men alt det arbejde der ligger bag. Det vil jeg gerne betale ekstra for!

Stamtavlen giver ingen garanti for en sund og rask hund – men den giver dig garanti for, at du kan se hvad den stammer fra, og at du ikke avler på den med en nærtstående slægtning. Det giver dig også mulighed for, at få en fornemmelse for dyrets sundhed. I mange tilfælde giver stambogen dig nemlig vigtige oplysninger om sundhedsundersøgelser af hundens forfædre. Inden du køber hund, undersøger du selvfølgelig, uanset stamtavle eller ej, om racen har nogle racerelaterede sygdomme, og om din hvalp er disponeret for dette.

Hvis du stadig synes jeg er en snob, så smid gerne en kommentar, men fortæl mig ikke bare at jeg er en snob – fortæl mig hvorfor jeg er en snob!

Kærlighed til ALLE hunde – stamtavle eller ej <3