Hårdt arbejde betaler sig altid. Og med god hjælp fra de rigtige mennesker, en god portion tålmodighed og masser af godbidder – ja så er det faktisk lykkedes for mig at vende slalom fra at være Kiokos hade-forhindring, til at være hans absolutte yndlings.

I det sidste lille års tid, eller hvert fald siden efteråret, har Kioko og jeg øvet træning på en helt ny måde. I samarbejde med mine trænere har vi fundet ud af, hvad der fungerer for Kioko, og især hvad der ikke fungerer.

Og noget der ikke fungerer er gentagelser på gentagelser. Ting skal simpelthen være sjove HVER gang.

I efteråret valgte vi simpelthen at starte forfra med slalom. Det betød at Kioko i lang tid kun trænede på 4 pæle, hvilket mange mente var HELT forkert, og at det ville ødelægge hans slalom. Efter lang tid på 4 pæle, begyndte at vi at øve 4, mellemrum, 4. Og det har vi så trænet afsindig længe. Med fokus på at det altid skulle være sjovt, og med et tvist af “Du er bare SÅ fræk hvis du tager den slalom”. Det er noget der virker for Kioko!!!

Så tog vi 12 pæle i små 14 dage, og holdt så total slalom pause herhjemme i 1 måned – som i INGEN slalom herhjemme (men dog til træning én gang om ugen).

Efter den måned er vi så begyndt igen – med en topmotiveret hund og nu er slalom bare Kiokos yndlings forhindring. Det må det gerne blive ved med at være, så vi træner ikke slalom i lange perioder, og altid kun et par gange af gangen.

I får lige et par slalom klip fra træning i haven – jeg håber I synes han er ligeså sej som jeg gør! <3


Dem der så Kiokos slalom for 1 år siden, vil vide hvilken forskel der er sket.