Så er der bestilt nye træningsbukser (til agility naturligvis). Flere i klubben har købt disse lækre bukser, og nu måtte jeg også bare have et par!

Jeg har bestilt bukserne i rød. Egentlig ville jeg have haft dem i blå, men de var desværre ikke tilbage i min størrelse. Bukserne kan købes til den nette sum af  395 svenske kroner

Bukser2De skulle være virkelig gode at bevæge sig i, samtidig med at de er slidstærke og imprægneret. Man kan købe bukserne i en lang, kort eller almindelig model, samt i flere størrelser og farver.

Når man træner agility er det utrolig vigtigt med noget godt tøj, der ikke er for varmt, men ej heller for koldt. Man skal kunne falde uden at være øm over sit tøj, samtidig med at tøjet ikke må gå i stykker hvis man falder eller hænger lidt fast i en forhindring (det sker altså!).

Jeg glæder mig til at få mine nye træningsbukser, og I får selvfølgelig en opdatering når jeg har fået dem. Hvilke kan I mon bedst lide?

Bukserne kan købes her, på denne svenske hjemmeside! Jeg kender flere der har købt fra denne hjemmeside, og selvom der skulle returneres eller lignende var servicen virkelig i top.

Bukser1

For god ordens skyld, må jeg understrege, at dette indlæg ikke er sponseret!