Når man får en lille ny hvalp ind i familien er noget af det første den skal lærer, at man besørger udenfor. Derfor et indlæg med gode tips og tricks til renlighedstræning, og lidt ‘pral’ om min dygtige hundehvalp!

For Voodoo har, 7-9-13, ikke besørget indenfor endnu, på snart 2 dage.

En stor del af æren for det, tror jeg dog jeg må sende til Rowleys Kennel (som har opdrættet Voodoo). De har været gode til at lærer hvalpene at man kommer udenfor og tisser. Men derudover er der nogle simple råd du skal følge, hvis du vil have en næsten renlig hund meget hurtigt.

Hvalpen skal tisse når den har: Sovet, leget, spist og drukket.

- Man sover godt op ad sofaen -

– Man sover godt op ad sofaen –

Derudover skal den ud når den har været opstemt, f.eks. hvis der kommer nogle. En tommelfingerregel er, at hvalpen skal ud én gang i timen i dagtimerne. Hvis hvalpen sover, så lad den sove, men vær klar til at få den ud i en fart ligeså snart den vågner!

Ros hvalpen når den besørger udenfor og skæld aldrig, ALDRIG ud når den har et uheld indenfor.

Igår var MIN hundehvalp så dygtig en gang, at han selv gik ud til bryggersdøren, som ligger ud til vores have, for at kommunikere at han skulle derud nu. Og ganske rigtigt, da døren blev åbnet spænede han lige direkte ud på græsset for at tisse.

I øvrigt sætter vi vækkeuret til at ringe omkring kl. 4 om natten. Det er vores erfaring at Voodoo ikke sover mere end 7 timer i træk, så for at han ikke selv vågner og skal tisse, sætter vi uret så vi kan nå at vække ham og få ham med udenfor. På den måde undgår vi uheld.

Det var så lidt om renlighedstræning – som er det eneste vi øver os på i øjeblikket, sammen med av-du-må-da-ikke-spise-mine-fingre træning, hvilket modsat er lidt af en udfordring!

Sikke en fin grøn mus! Den kan jeg da godt lige lege lidt med <3

– Sikke en fin grøn mus! Den kan jeg da godt lige lege lidt med <3 –