Agilitypote

Felter, felter, felter

Felter er noget af det som selv de dygtigste agilityløbere kan kæmpe med – og selvom vi ikke er blandt de bedste har vi også vores problemer. Den sidste tid har Kioko og jeg været i intensiv felt-træning! Kioko havde ikke rigtigt forstået meningen med de felter og derfor er vi startet helt fra scratch igen!

Jeg bruger klikkeren til at træne felter med. Kioko er utrolig glad for klikkeren og det er oplagt at bruge den ved felttræning. I starten skulle Kioko have klikket og godbidden med det samme han rørte jorden med sine forben, men efterhånden som han blev/bliver bedre skal han stoppe op på feltet og vente der, og først når han har ventet får han klik og godbid. Han skal lærer, at man først får belønning i form af klik og godbid når man er blevet stående. Det er svært for ham, fordi han synes at det er drøn kedelig at stå på brættet når man hellere vil løbe videre på agilitybanen!

På billedet herunder træner vi inde i min stue på et bræt som jeg selv har lavet. Jeg synes at det fungere godt – selvom vi ikke får højden på, får Kioko alligevel fornemmelsen af, at der er to forskellige underlag under hans poter. Vi har jo, desværre, ikke nogle feltforhindringer til rådighed i hverdagen, så derfor må vi bruge det vi har 🙂

I får opdateringer på min felttræning løbende efterhånden som den skrider frem, og jeg planlægger også at få lavet nogle videoklips med Kiokos felter på agilitybanen efterhånden som de udvikler sig.

Kioko.ny

Efterårsferie betyder masser af gåture

Nu hvor der er efterårsferie betyder det for mit vedkommende, at jeg har tid til at skrive mit bachelorprojekt. Men det betyder også, at Kioko ikke skal snydes for nogle ekstra gode ture! Billederne er fra en skøn gå tur. Kioko boltre sig i græsset men holder skarpt øje med sin mor! Han elsker at løbe rundt og lege i græsset, men han holder altid øje med hvor “mor” går hen.

Her synes jeg virkelig, at Kioko ligner sin farmor, Papaya, fra Kennel Inu-Chibi. Elsker det blik han sender mig her. Det er det blik han sender mig, når vi er ude og gå, og han ligesom vil spørge mig “hvad skal vi nu”!

14697485829_7e651a0a92_cSelvom man er i skoven kan man godt træne lidt ind i mellem, her “stå”. Stå er en af de kommandoer jeg træner mest, fordi det er vigtigt at hunden kan stå når man går på udstilling. Det kan imidlertid godt være en lidt svær kommando fordi hunden skal plante sine ben i jorden uden at have nogen støtte som i f.eks. sit og dæk. Jeg kombinerer ofte “stå” med “bliv” for at understrege overfor Kioko, at han skal stå præcis dér hvor jeg beder ham om det.

14697529008_fa8cc2c201_c

Wuhu, hvis mor går for langt væk så sætter Kioko turbo på. Han skal ikke risikere at blive efterladt. Jeg elsker fornemmelsen når han bare spæner hen imod mig. Så føler man lige pludselig bare at man betyder alt i verden for den lille mand. Og se lige hvilken glad hund!

14697483459_8b29acb978_c

Dette billede MÅTTE bare med. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fanger tit Kioko på billeder, hvor han blinker med det ene øje. Gad vide hvorfor? Haha, det er hvertfald ret sjovt. Her træner vi “sit”, som godt kan være lidt sværere når man er ude i det fri og gerne vil ud og løbe, men Kioko er SÅ dygtig.

Det sidste blink her, er måske et blink til jer der læser bloggen 🙂

14881678994_1ace81c6d9_c
Follow my blog with Bloglovin

Et agilityløb

Lige et agilityløb fra DGI turneringen. Super godt løb synes jeg selv, som desværre på 3. sidste forhindring bliver til en disk. ÆV! Men det er udelukkende min skyld og hvis jeg skulle løbe banen igen ville jeg gøre det anderledes – det er altid godt når man med det samme kan mærke hvad der går galt, fordi det betyder at man reflekterer over sit løb MENS man løber.

Jeg synes at det er et godt løb selvom farten ikke er helt i top. De sidste ugers fokus havde især drejet sig om slalom, og derfor er det bare SUPER at den sidder i skabet (ikke så hurtigt, men sikker)!

 

Tusindårsskoven

15296123926_9451df3845_c
15319158245_f3de8a85ab_c

15296124166_7253ae513b_cTusindårsskoven er et skov- og parkareal der er rimelig centralt placeret i Odense. Området er en perle for os hundeejere fordi det er ugeneret og roligt. Kioko og jeg tager tit derud for at gå en tur, og på de store græsarealer får han ofte lov at løbe lidt frit når der ikke er andre.

Det gode ved disse arealer er, at hvis man går helt ned i bunden af græsarealet har man det faktisk helt for sig selv, og der er derfor ikke nogle andre man kan genere (eller blive generet af). Det betyder, at Kioko rigtigt kan boldre sig i græsset og nyde tilværelsen.

Jeg synes at det er dejligt at komme ud et sted, hvor Kioko kan få linen af, uden at jeg behøver at være nervøs over om der kommer nogle andre “ud af det blå”. Kioko nyder at strække benene og snuse i græsset!

DGI Agilityturnering

I sidste weekend var jeg til det afsluttende stævne i årets DGI agilityturnering på Fyn. Det var en hold turnering, hvor den klub jeg træner i, stillede med intet mindre end 3 hold! I turneringen var der 4 stævner med 2 løb hver gang. Kioko deltog i 3 ud af 4 af stævnerne og fik nogle rigtigt gode løb og lidt erfaring ud af det. Desværre havde jeg lidt travlt med at komme videre ved det sidste stævne og nåede ikke at være med til præmieoverrækkelse.

Vores hold klarede sig rigtig godt i turneringen og vi vandt (juhuu) faktisk turneringen sammenlagt! Det er virkelig fedt, når man er flere til at vinde og kan dele glæden. Og præmien var, såvidt jeg kunne forstå, sponsoreret af Biltema:

foto 2 (2)

Der var både legetøj, kødben, foderprøver og en aktiveringsbold! Sikke nogle fine ting, når man slet intet havde forventet. DGI turneringen har helt sikkert været en dejlig måde for Kioko og jeg at komme ud og prøve nogle små stævner.