Agilitypote

Hundeshampoo?

Når man ejer Japanske Spidser bliver man ofte stillet ét spørgsmål: “Er de(n) ikke svære at holde ren(e)?”. Og nej det er de ikke. Alligevel har de jo som de fleste andre hunde altså godt af at komme i bad engang i mellem. Mine hunde kommer i bad når de skal på udstilling – det har de så ikke været i snart 1 år, så derfor kommer de snart i bad alligevel. Men de er altså hvide, og har ikke været i bad i næsten 1 år! Det synes jeg da siger lidt om, hvor selvrensende deres pels egentligt er.

Hvilken shampoo bruger jeg så?

Tidligere brugte jeg KWs hundeshampoo til hvide hunde, som jeg har vist herunder:

KW

KW shampooen var jeg egentlig ret glad for. Den gav et resultat hvor hundene var super smukke hvide bagefter, men desværre syntes jeg at Kiokos pels blev lidt for blød – og ja, det er altså et problem! En Japansk Spids’ pels skal ikke være softy, soft, men må godt være en smule strid. Derfor prøvede jeg et andet mærke, som jeg fik anbefalet af en hundefrisør jeg kender, som netop også mente, at KW gav en lækker, blød og til tider for blød pels.

Jeg skiftede til B&Bs shampoo med lavendel. Det valg kan jeg helt sikkert anbefale til jer andre. B&B er økologisk, dufter lækker af lavendel og indholder samtidig aloe vera, og er således en allergivenlig shampoo. Den gør også mine hunde fine, hvide, så jeg kan klart anbefale B&Bs shampoo, som jeg har vist nedenfor, og som i øvrigt kan købes her:

BogB

Desuden anbefaler jeg aldrig ejere af Japanske Spidser at bruge balsam/conditioner i pelsen. Som nævnt ovenfor, bliver pelsen let FOR blød, og det medvirker balsamen altså også at den gør.

Agilitybane: Flow, blindkryds, fart og motivation

I forrige weekend blev jeg færdiguddannet som DcH agilityinstruktør – yay! Det betyder, at der kommer endnu mere agilitynørderi herinde på bloggen i fremtiden. I dag skal det handle om noget som jeg ynder at kalde ‘mit speciale’ når det kommer til agility – nemlig fart og motivation, flow og blindkryds!

Denne lille bane er rigtig god til at træne netop de ting!

Jeg vil foreslå at man ligger en masse blindkryds ind, fx mellem 4 og 5, et sted mellem 7 og 9 og mellem 10 og 12. Formålet med denne bane skal være, at træne masser af fart, hvor hunden får lyst til at løbe med handleren! Det er ikke den sværeste bane, men det er heller ikke formålet hvis man vil træne fart og motivation. Fart og motivation må altid handle om, at hunden skal få lyst til at løbe stærkt, og at handleren løber på en måde der tricker hundens løbe/jagtelegsinstinkter!

Course 1

Kioko ville elske at løbe på den her bane, så det vil jeg prøve. Hvis I løber den og har nogle gode tips og tricks, eller kommentarer er de selvfølgelig hjerteligt velkomne!

Kan man stadig anbefale DKK?

Forleden skrev jeg et, læser-populært, indlæg som jeg kaldte “Hvad skal vi egentlig med DKK?” som du kan læse eller genlæse her. Indlægget er skrevet som opråb til DKK om at vågne op og tænke på hundendes sundhed. For hvis DKKs vigtigste formål ikke er hundenes sundhed, hvad er det så?

Jeg har altid været fortaler for DKK, for stamtavle hunde og for at bibeholde racernes egenskaber.

Men når avlen med stamtavle efterhånden er ligeså ringe, som avlen uden, hvorfor skal man så støtte stamtavlerne og dermed DKK? Den organiserede avl indenfor visse racer er jo, desværre, ligeså fyldt med Brachycephale hunde som avlen uden.

Jeg har altid haft ønske om at anbefale folk at gå efter stamtavlen, som en eller anden form for kvalitetsstempel (hvis der da findes sådan noget for avl), men jeg synes faktisk ikke det er et kvalitetsstempel for disse hunde. Måske er hundene endda overtypet så meget, så det er de værste af typerne?

Og selvom det er et kæmpe problem, og jeg ikke synes at DKK gør en sk… for at bekæmpe problemerne og hjælpe vores dyr, så vil jeg alligevel altid anbefale hvalpekøbere at købe en hund med tavle – men jeg vil ikke anbefale ham/hende at købe en Fransk Bulldog, en Mops eller en Engelsk Bulldog, selvom det er SKØNNE racer med mange fantastiske karaktertræk. Jeg er da selv vild med den Franske Bulldogs evigt ivrige og glade sind, men det hænger ikke sammen med at de skal have vejrtrækningsproblemer, det gør det bare IKKE!

Desværre tror jeg, at mange af avlerne stadig ikke anerkender problemet, og når ikke avlerne gør det, er det svært at ændrer på noget. Her mener jeg, at DKK burde gå forrest…

Så endnu engang ender vi med spørgsmålet:

“Hvad skal vi egentlig med DKK?”

Eksempel på lukkede næsebor. Kilde: www.ddd.dk - Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på lukkede næsebor. Kilde: www.ddd.dk – Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på åbne næsebor. Kilde: www.ddd.dk - Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på åbne næsebor. Kilde: www.ddd.dk – Den Danske Dyrlægeforening

Hvad skal vi egentlig med DKK?

“Hvad skal vi egentlig med DKK?”

Jeg troede aldrig jeg skulle komme til at stille det spørgsmål.

Jeg har altid stået trofast på, og prædiket trofast om, at DKK var en vigtig organisation for hunde i Danmark, da den netop skulle stå for sunde og racetypiske hunde.

Sunde og raske hunde. Det må og skal altid være målet for avl, opdræt og alt hvad der følger med.

Igår beskrev jeg i et blogindlæg, hvordan Den Danske Dyrlægeforening for nyligt har været ude og kritiserer avlen af fladsnudede hunderacer. Du kan læse eller genlæse indlægget her. Kritikken var skarp og delt rettet imod avlere (sælgere) og dels mod hundeejere (købere). Både sælgere og købere er problematiske, da de får avlen til at bestå.

Jeg har altid været trofast overfor DKK. Hvorfor? Netop fordi det står skrevet så tydeligt flere steder hos DKK, at:

“Klubbens formål er at skabe interesse for typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde.”.

og fortsat i stk. 2, hvor der står at DKK

“til opnåelse af dette skal varetage følgende opgaver…, virke for fremavl af mentalt og fysisk sunde hunde i samarbejde med veterinære myndigheder og anden ekspertise”. 

DKK slår sig altså netop som en organisation der går op i vores hundes fysiske sundhed. Men derfor undrer det mig i særdeleshed, at DKK ikke engang har besvaret Den Danske Dyrlægeforenings opråb. Ikke så meget som en enkelt pressemeddelelse kan jeg finde fra DKK. Og når der i DKK-regi avles hunde, som ikke kan trække vejret, synes jeg at organisationen har et kæmpe problem. Hvorfor? Fordi det er DKKs egne dommere der bedømmer disse hunde, og godkender dem til avl.

Problemerne med flade snuder skyldes i høj grad overtypning. At avlere bevidst fremavler bestemte egenskaber, såsom flade snuder, til trods for at de har negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Hvorfor er det DKKs problem?

Dansk Kennel Klub repræsenteres af eksteriørdommere. Eksteriørdommere, som er med til at fremelske disse karaktertræk, som i værste tilfælde giver hundene sundhedsproblemer. Jeg siger ikke, at dette udelukkende er dommerens problem, men jeg mener faktisk at det er DKKs. Racestandarderne bliver i virkeligheden overfortolket, og hunde der i særdeleshed har en kort snude, får måske en flot præmiering, fordi det fremelsker racestandarden. Dette til trods for at Dansk Kennel Klub selv bekendtgør på deres hjemmeside, at “dommere og opdrættere skal være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.)”. Men hvorfor bedømmer vi så stadigt disse hunde BIR og BIM? Hvorfor råber DKK ikke op om, at nu må vi lige se på vores hunde og på deres sundhed? Er det ikke dét Dansk Kennel Klub i virkeligheden burde stå for?

Jeg har aldrig før betvivlet vigtigheden af DKK. Men hvis ikke DKK er for hundene, hvad er de så for?14697532037_6f0de8ebfe_o

 

Flade snuder // Anatomi og sundhed

For ikke så længe siden læste jeg, at Den Danske Dyrlægeforening var ude i medierne og ytre bekymring om hvordan målrettet avl af visse typer hunde simpelthen er gået for langt. Racer som Schæfere, Fransk Bulldog, Mops og Engelsk Bulldog er eksempler på racer, der har sundhedsmæssige problemer som følge af avlsmål, der er helt urimelige! Hvad angår Schæferen, tror jeg den må have sit helt eget indlæg, da dette indlæg især handler om flade snuder.

Hvorfor er flade snuder problematiske?

Fladsnudede hunderacer har i højere og højere grad, i takt med at de er blevet populære og dermed avles ‘en masse’, risiko for Brachycephalt syndrom. Brachycephalt syndrom er en betegnelse for de problemer der opstår, som konsekvens af et forkortet kranie. Et forkortet kranie og dermed korte knogler er selvsagt utroligt problematiske. Det korte kranie medfører, i værste fald, forsnævrede næsebor, sammenklappede luftrør eller for lang blød gane. Det betyder kort sagt, at hunden har eller får svært ved at trække vejret, fordi luftvejene er indsnævrede.

Som jeg hørte en dyrlæge fortælle i et medie: “Prøv at klemme dine næsebor lidt sammen, og løb en tur på 5 kilometer. Så vil du hurtigt kunne se, hvad det er de her dyr oplever.”

Den Danske Dyrlægeforening har et eksempel, som jeg har fået lov at vise jer, nedenfor på, hvordan åbne og lukkede næsebor ser ud, og man kan tydeligt se, hvor svært det må være at trække vejret med lukkede næsebor:

Eksempel på lukkede næsebor. Kilde: www.ddd.dk - Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på lukkede næsebor. Kilde: www.ddd.dk – Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på åbne næsebor. Kilde: www.ddd.dk - Den Danske Dyrlægeforening
Eksempel på åbne næsebor. Kilde: www.ddd.dk – Den Danske Dyrlægeforening

Udover, at jeg ikke synes man skal støtte den dårlige avl, er det jo nødvendigt at give gode råd til dem der desværre har fået fat i sådan en hund – og med desværre mener jeg selvfølgelig at det stadig kan være verdens bedste hund, men dog at den kan have stor risiko for at blive frygteligt syg!

Hunde med mere lukkede næsebor kan opereres. Hvis hunden er meget generet af det er det klart min anbefaling, da ingen hunde har fortjent ikke at kunne trække vejret. Derudover kan man jo forebygge generne ved: 1) ikke at udsætte hunden for stor motion, 2) ikke at lade hunden blive unødigt besværet gennem overvægt, 3) give hunden mulighed for at køle ned når det er sommer.

Udover Fransk Bulldog, Engelsk Bulldog og Mops, ses der også problemer hos Shih Tzu, Lhasa Apso, Pekingesere og Boston Terrierer.

Dette indlæg skal ikke ses som kritik af hvalpekøbere, men kritik af avlen generelt og indlægget følges op med et indlæg i morgen, som jeg har valgt at kalde “Hvad skal vi egentlig med DKK?”

Kilde til lånte billeder: https://www.ddd.dk/dyreejere/infodyrlaege/Brachycephal/Sider/default.aspx