For snart 4 år siden ændrede mit liv sig for altid. Daniel og jeg havde besluttet, at vi skulle have hund i familien, og dengang havde jeg ikke nogen forestilling om, hvor meget det skulle komme til at betyde for mig.

Jeg var opvokset med hunde, men flyttet hjemmefra og sammen med min kæreste. Efter at have boet sammen i nogle år savnede jeg virkelig for alvor “mine dyr”. Hjemmefra havde jeg været vant til, at der altid var en hund, og havde brugt alle mine teenageår på min hest. Nu hvor jeg hverken havde hund eller kunne se min hest særlig ofte, var det som om der manglede noget i mit liv. Jeg overtalte Daniel til, at vi skulle have en hund, og valget faldt snart på en Japansk Spids. Ventetiden var lang fra hvalpene blev født og indtil Kioko kunne flytte ind hos os. Og så startede eventyret for alvor…

Vi begyndte til hvalpemotivation med Kioko – det var primært min interesse, og derfor mest mig der tog afsted. Jeg havde læst, at hvalpetræningen var en god idé for at socialisere hunden, og syntes også at det var vigtigt, at Kioko lærte at komme når jeg kalder! Men allerede til hvalpetræningen opdagede jeg noget, der siden har drevet mig til at fortsætte træningen af min hund – en lærevillighed og indlæringsevne der bare ville have mere!

Kioko var hurtig til at lære de tricks man skulle til hvalpetræningen. Sit, dæk og især “kom” var hurtigt på plads, og vi begyndte at lærer hinanden at kende for alvor. Jeg lærte, at Kioko lærer hurtigt, men ikke gider 20 gentagelser af samme øvelse, og Kioko lærte at koncentrere sig om at udføre en opgave. Kærligheden mellem hund og ejer voksede!

Da Kioko var færdig med hvalpetræningen var jeg slet ikke færdig med at “opdrage” min hund! Vi meldte os til Kørekort-til-hund, som var et af de tilbud DKK havde i vores område. Kioko fik titlen “Kørekort-til-hund, Bronze”, og havde dermed sin 2. titel.

2. titel, siger jeg? Men hvad var der lige sket derimellem? Jo ser I, Kioko var kun nogle få måneder, da vi tog afsted på vores første udstilling i Bredsten. Kioko blev bedste baby, og jeg fik blod på tanden. Vi tog til flere udstillinger, og hver gang kom vi hjem med bedste hvalp og en placering i store ring. Da Kioko kom op i junior-klassen brillierede han med sin første titel, nemlig Dansk Juniorvinder 2012!

BIR baby

Da Kioko var 2,5 år starter vi så til agility. Kioko elsker at lærer, og jeg syntes at agility lød super sjovt. Kiokos indlæringsevne er fantastisk, og efter kun få måneders træning løber vi små baner. Vi skifter træner et par gange, og efter kort tid ender vi på et hold med nogle, efter min mening, dygtige konkurrence-hundeførere. Kioko træner lidt videre med grundtræningen på dette hold, men følger ellers holdets baner, og snart er vi klar til at komme til agilitystævner, og træne baner der er ligeså svære som de andre på holdet!

IMG_0363

Da Kioko er fyldt 3 år er han endelig begyndt at se mere voksen ud – han får sit sidste certifikat og bliver Dansk Champion – jeg er SÅ stolt af min lille hund! Nu står Kioko i championklassen og klarer sig rigtig godt mod de smukke, smukke championhanner.

Men hvad så nu? Mit liv som agilityløber og udstillingshandler er kun lige begyndt – jeg har en perfekt lærehund, der lærer mig nyt hver eneste dag. Vi taler om, at få en hund nr. 2, fordi hundetræning og udstilling er kommet til at fylde en stor del af min hverdag – hver weekend går med stævner og vi træner flere gange om ugen. Ja mit liv er ærlig talt blevet vendt op og ned af en Japansk Spids, mit hjertebarn: Kioko

143864_tl_01__TL14271