Det er ingen hemmelighed, at Treat & Train (godbids)maskinen har været guld værd i Voodoos vej til at blive en fantastisk agilityhund! Den har givet ham energi, lyst og motivation, og jeg er sikker på at han ikke ville have haft samme løbeglæde uden maskinen!

Derfor har jeg gået og puslet lidt med et projekt, som jeg er klar til at dele med jer nu!

Du kan fra i dag, leje en Treat & Train maskine hos Agilitypote!

At købe en Treat & Train kan være en kostbar affære, hvis du ikke ved om din hund bliver motiveret af maskinen, eller hvis du kun skal bruge en maskine i en kortere periode. Det kan også være at du allerede har en Treat & Train, men har brug for en ekstra maskine i arbejdet med din hund!

Prisen for en uge starter ved kun 75 kroner, en måned for kun 200 kroner, to måneder for 350 kroner (alle priser er plus eventuel fragt).

Maskinen leveres inklusiv alt udstyr og batterier, men uden godbidder.

Følg med på bloggen, hvor jeg deler ud af tips og tricks til hvordan du kan bruge din Treat & Train maskine!