Kioko synes for det meste at Voodoo er vildt irriterende. Jeg tror faktisk, at han stadig håber lidt på, helt inde i sit hjerte, at blive enebarn igen. Kioko er jo meget, meget sød, så han lever med det, og beklager sig ikke meget – men jeg alligevel godt, at han virkelig kan være træt af Voodoo til tider.

Alligevel har de deres øjeblikke. Øjeblikke hvor de faktisk nyder hinandens selskab, og hvor kærligheden kortvarigt bliver gengældt til Voodoo.

Sådant et øjeblik fangede jeg i haven forleden – jeg fangede det endda på video, og jeg smiler hver gang jeg ser det. Man kan se i videoen, at de faktisk er to om at lege, og at begge byder op til leg. Det er skønt at se!

Når de leger er det tit den her leg – hvor det handler om at bide hinanden i benet, og om at tumle. Voodoo leger mange forskellige lege – når han leger med mine forældres Kleiner Münsterländer, Cosmo, er det oftest en rigtig løbeleg, hvor det bare handler om at styrte afsted. For Kioko, er legen i videoen når hans signaturleg…