Der er bare nogle agilityforhindringer der er nemmere end andre. Også er der bare nogle forhindringer, som er en større udfordring end andre. Og vi har to store udfordringer lige for tiden: a-bræt og vippe.

I dag skal det handle lidt om a-bræt. Som I kan se på billedserien nederst i indlægget, er der altså temmelig langt ned fra a’et, når man skal “kravle” hele vejen ned. Men for måneder siden, sprang Kioko oppe fra midten af det grønne, og det gad jeg bare OVERHOVEDET ikke have – hans stakkels ben skal jo holde mange år endnu.

Det betyder, at min overmodige hund, lige skulle have flyttet sit over-mod til, at være over-dygtig! Kioko synes pt. at det er VILDT irriterende OG uretfærdigt, at han skal helt ned og stå på feltet før han må give fuld fart – men hvis alternativet er at han springer fra toppen af a’et – så er det simpelthen ikke til diskussion!

Vi træner lidt forskelligt på a’et for at få ham til at nyde at gå “helt ned”. Jeg ligger godbidder på et “target” foran ind i mellem (jer der har fulgt Canis Klikkertræningskursus ved formentlig, hvad jeg mener med “target”), så der er noget at komme ned til. Men jeg forsøger at lade ham vænne sig til, at feltet på a’et er nøjagtig det samme som balancen – som han jo står så fint på!

Forskellen for Kioko er, at man kan få så god fart på ned ad a-brættet, så han glemmer at man skal stoppe – det er altså lidt svært at vide, hvor hurtigt man kan tage forhindringen, så det er noget vi øver os meget i lige pt.
IMG_0996 IMG_0995 IMG_0966

Jeg vil snart forsøge at lave et indlæg om vippen også. Men det kræver 1) at jeg kan lokke en til at hjælpe med kameraet, og 2) at jeg får bestilt en tid i hallen til træning igen. Fordi ØV hvor er det træls at man ikke bare lige har en vippe ude i haven 🙂