Aggression eller misforståelse? Ved du egentlig hvad det betyder, når hunden knurrer?

At hunden knurrer er ikke ensbetydende med, at den VIL bide, eller at du skal holde dig langt væk fra den. Knurren er et af de, i mine øjne, mest misforståede signaler, som vores hunde kan sende os og andre hunde.

Knurren er en af hundens bedste og stærkeste redskaber til at kommunikere.

Hvad betyder det når hunden knurrer?
Der er ikke noget facit på, hvad knurren betyder. Knurren skal ses sammen med resten af hundens kropssprog, og hunden knurrer sjældent som det første signal.

Vi ved alle sammen godt at knurren ofte betyder: lad mig være i fred. Således knurrer hunde hvis de føler sig trængte, føler de skal passe på noget, eller bare har brug for at sige fra. Hunden knurrer aldrig yderst sjældent, som det første signal! Der ligger oftest mange andre signaler før hunden giver sig til at knurrer – den har lagt ørene ned, kigget væk, krøbet sig sammen og ærlig talt forsøgt at vise, at den ikke er interesseret i mere lige nu.

Hvis din hund knurrer af dig eller en anden hund, er det sandsynligvis fordi, den allerede har sagt “det har jeg ikke lyst til”, og nu forsøger den så at sige: “Stop nu. Jeg vil ikke mere!”.

Du skælder måske din hund ud, hvis den knurrer, men det er efter min mening helt forkert…

Faktisk burde vi, efter min mening, være taknemmelige over, at vores hunde kommunikerer: “Nej, nu gider jeg altså ikke mere”. Være taknemmelige over, at de i det mindste stadig advare os om, at de snart bliver rigtig irriterede, skræmte, utrygge, sure eller utilfredse. Hunden der knurrer, føler sig nødt til at gøre det, fordi modparten ikke har registreret andre signaler, og når den knurrer forstår vi burde vi forstå, at der er noget galt!

Hunde der knurrer vil altså ikke bestemme og de vil ikke dominere! Hunden knurrer, fordi den ikke bryder sig om situationen, og gerne vil ud af situationen.

Hvalpe knurrer ofte i leg, og dette skal slet ikke ses, som aggresivitet!

De to drenge her knurrer tit af hinanden når de leger vildt. Det skal siges at de ELSKER hinanden.

De to drenge her knurrer tit af hinanden når de leger vildt. Det skal siges at de ELSKER hinanden.

Med fare for en storm af læsere, der mener at knurren slet ikke skal ses på denne måde – og at knurren slet ikke skal accepteres har jeg alligevel valgt at skrive dette indlæg for hundenes skyld. Knurren er ikke et tegn på dominans, men på at hunden er utryg og det er altså DIT, hundeejerens ansvar!!!