Igår var Kioko igen ved K9 performance, som er en utrolig dygtig hundekiropraktor. Du kan læse om hans første besøg i et indlæg, her.

Det er 14 dage siden vi var der sidst, og jeg syntes ærlig talt hverken at det går bedre eller værre med Kioko. Det føles lidt som om, at han stadig har ondt, men ligesom tidligere, har det alligevel ikke føltes “så slemt”.

Rikke Wriedt, fra K9 performance startede med at mærke Kioko grundigt igennem. Hun mærkede ret tydeligt, at han var ligeså låst i alle sine hvirvler og led, som sidste gang. Det lykkedes dog Rikke, at få løsnet en lille smule op i leddene denne gang, hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste gang. Det er en forbedring, og det skal vi jo være glade for, men det er bare ikke rigtigt nok. Derfor bestiller jeg i dag en tid hos dyrlægen til at få taget nogle røntgenbilleder, så vi kan se om der gemmer sig andet bag huden, som kan være skyld i hans ømhed.

Ømhed skriver jeg…

Kioko er ikke øm… Han har virkelig ondt.

Mens Rikke mærkede ham igennem og gav ham kirproktik talte vi lidt om, at han er mere hårdhudet end man skulle tro, og at han bare har lært sig selv at gå, stå og ligge på måder, hvor han kan kompenserer for smerten. Han er stærk og sej, og lader ikke andre se hans smerte – selvom han har rigtig ondt.

Det er hårdt at have sådan en hund faktisk – for du ved aldrig rigtigt, hvor slemt det står til. Og jeg har tidligere tænkt, at Kioko nok måske var lidt pivet, men jo mere jeg lærer ham at kende, des mere har jeg lært, at han faktisk ikke vil lade smerte slå ham ud. Han bider tænderne sammen…

Nu må vi have en tid ved dyrlægen til røntgen billeder og se hvad de viser…

Forhåbenligt viser de, at Kioko ser fin ud indenunder, og at vi bare skal fortsætte med nogle kiropraktor-behandlinger.

Det er simpelthen den værste følelse i hele verden, at ens lille hjertebarn og bedste ven har det skidt, og man ikke rigtigt kan hjælpe ham ordenligt. Vi ofte hvad ofres kan, gør hvad der skal til, kører ham gerne land og rige rundt for at få hjælp af de dygtigste folk, for min lille Kioko… Han skal få det godt igen <3