Det er ingen hemmelighed, at den eneste negative effekt jeg har set ved Voodoos kemiske kastration indtil nu er, at han har taget på. Han er også mere spiselysten, hvilket jeg bestemt ikke ser noget negativt i, da det gør vores træning lidt nemmere. Men han skal jo ikke være for fed!

Derfor er jeg på udkig efter et rigtig godt light foder!

Jeg er jo lidt kræsen, når det kommer til at skifte foder, da mine hunde skal have et godt foder!

Der er mange som efterhånden sværger til at hunde enten kun skal spise BARF, altså råfodres eller hvert fald skal spise kornfrit. Jeg er generelt ikke fan af BARF, hvilket du kan læse om i indlægget her. Jeg er heller ikke religiøs når det kommer til om foderet skal være kornfrit eller ej, da jeg tror på, at ernæring handler mere om at se på helheden af foderet, altså fordelingen mellem protein, fedt og kulhydrat, samt kvaliteten heraf.

Ingredienslisterne blive nøje set igennem, og det vigtige at se efter, i mine øjne, er: 1) mængden og kvaliteten af kød (altså animalske biprodukter går ikke for kød i min bog). 2) indholdet af vigtige vitaminer og mineraler.

Hvis I ønsker at læse mere om hvordan forskningen ser på ernæring af hunde, kan jeg anbefale dette faktablad.

Lige nu hælder jeg til “Olivers Weight Control”-foder eller “Essential Contour”-foderet. Olivers’ er umiddelbart det mest fedtfattige, men jeg synes generelt rigtig godt om Essential Foods’ foder. Har nogle af jer erfaring med et af de to typer light foder, eller har I nogle helt andre at anbefale?

Gode råd og tips modtages med kyshånd <3