Forleden delte jeg min bekymring om Kioko, som pludseligt havde fået en stor knude på sit ene baglår. Vi var på dyrehospitalet igår, og jeg kan med det samme lettet røbe, at Kioko har det helt fint! Han blev ikke opereret, for det viste sig, at knuden var godartet.

Vi tog til dyrlægen kl 8, hvor jeg først talte lidt med specialdyrlægen, som fortalte lidt om forskellige knuder, og om hvordan de undersøgte og behandlede dem. Han ville undersøge knuden før den blev opereret ud. For selvom den var stor og pludseligt opstået, så ville han ikke nødvendigvis behandle den væk, hvis den var godartet. Ej heller, nødvendigvis, hvis den ikke var godartet, men havde spredt sig i hele hundens krop – så var løbet jo ligesom kørt…

Kioko fik lidt at falde til ro på, også kørte jeg på arbejde…

Efter et par timer ringede dyrlægen med gode nyheder. Der var taget mange prøver af knuden, og den VAR godartet. Han syntes at det var fjollet at operere den væk, når det kun er kosmetisk, og vi aftalte at hvis den voksede yderligere, måtte vi have den væk til den tid. Så jeg kunne lykkelig, glad og lettet hente Kioko.

Han var drøn træt – men han er altså også bare VIRKELIG træt når han har været i narkose – det husker jeg fra de sidste gange han har fået renset tænder!

Dyrlægen fortalte, at knuden mest var dannet af fedt, og formentlig havde ligget under huden længe, uden at vi kunne opdage det. Den havde ligget under nogle vener (mener jeg han sagde), og havde været trykket sammen under huden. Pludselig var den så svuppet ud, og derfor havde jeg opdaget den så pludseligt som jeg nu engang havde.

Så alarmen er afblæst, og jeg er taknemmelig for den professionelle hjælp jeg har fået. Både hos Morud Dyreklinik og Odense Dyrehospital. Ligeså glad er jeg, for alle de mennesker der har trøstet mig i de seneste dage, og som næsten har været ligeså bekymret for min hund, som jeg selv.

Kioko ELSKER at sidde foran når vi kører bil, og får faktisk aldrig lov fordi jeg synes det er for farligt. Men igår var jeg så glad og lettet, at han alligevel fik lov. Og han var træt, men glad og ikke mindst fuldkommen rask.

IMG_0733