Jeg hører ofte om hundeejere der er frustreret over, at deres hund opfører sig anderledes når de er godt et halvt år, eller hunde der snart fylder 2 år og er begyndt at opfører sig anderledes. Det er imidlertid helt naturligt at hundehvalpen ændre sig på bestemte tidspunkter i opvæksten og derfor synes jeg at I skal hører mine ord om, hvad der egentlig sker med hvalpen i de forskellige udviklingsfaser.

0-3 uger:
I denne tid passer tæven sine hvalpe, og hvalpene vil have stor kontakt fysisk til hinanden og deres mor. Hvalpene er endnu så små, at de hovedsageligt bruger tiden på at sove, die og holde sig selv og hinanden varme.

3-5 uger:
Her begynder hvalpene at få mod på verden. Det er her hunden skal lærer at mennesker også er en del af flokken, og at hundehvalpen således både får kontakt til andre hunde og til mennesker.

Kioko5

5-7 uger:
Hvalpene begynder at lege med hinanden, og legene bliver efterhånden mere voldsomme. Tæven vil begynde at opdrage lidt mere på hvalpene og vise at det er hende der er fører. I denne tid er det også utrolig vigtigt at hvalpen ser og oplever en masse ting, da den tidlige prægning for alvor er igang!

7-12 uger:
Hvalpen skal flytte hjemmefra og den vigtige socialisering- og miljøtræning skal i allerhøjeste grad fortsætte hos den nye familie. Hvalpen skal møde venlige fremmede hunde og mennesker, og mennesker og hunde af forskellige slags.

3-4 måneder:
Her sker den første kønsmodning. Hundehvalpen vil forsøge at stige i rang og udfordre både hunde og mennesker. Det er vigtigt at hundeejeren er vedholdende i denne fase og gør det klart for hvalpen hvad der er ok og ikke ok. Hvalpen har stor brug for aktivering og mentalstimulering i denne periode for at den får kanaliseret sin gåpåmod og iver ind i noget der er positivt.

IMG_6290

4-7 måneder:
Rolig periode. Hundehvalpen vil gerne lære nye ting og derfor gælder det for alvor om at komme afsted og lære nye ting med sin hvalp.

7-10 måneder:
Her sker den fysiske kønsmodning, og det er ofte her folk møder problemer med hanner der markere indenfor og tæven kommer i sin første løbetid og får derfor en svær periode psykisk. For hannens vedkomne gælder det om, at den skal afledes og stoppes inden uønsket adfærd, og belønnes for ønsket adfærd.534035_3212147456288_1044317625_32921095_1326136523_n

10-17 måneder:
Rolig periode

17-20 måneder:
Hundeejeren tror at nu er hunden blevet voksen og det er slut med hvalpenykker. Det er det ikke helt endnu! Her sker den psykiske kønsmodning og dominans vil blive mere udpræget. Det er her hundeejeren for alvor kan mærke om opdragelsen har båret frugt eller ej – men fat mod, selvom en hun har fået nogle dårlige vaner der forstærkes i denne tid handler det om at du som hundeejer er vedholdende, forudskuende og vil hjælpe din hund til at blive afbalanceret.

Jeg håber at dette indlæg kan være med til at hjælpe nogle af de frustrede hvalpe/unghunde ejere der sidder og læser med bag skærmen. Husk på, at jeg hverken vil udgive mig selv for at være hundeadfærdsspecialist, hundetræner eller noget andet fint, men at jeg blot er vældig interesseret i træning og socialisering af hunde!