Med fare for at lyde som en ond, ond hundeejer der ikke vil forkæle min hund skriver jeg alligevel dette indlæg. Et indlæg der handler om, at jeg synes at julemaden bør være forbehold os mennesker, og at hunden kan forkæles med hundelækkerier.

Julemad er typisk fedtrig mad, som brun sovs og andefedt, og det er bare ikke særlig sundt for vores hunde. Selv et enkelt fedt måltid kan være livstruende for vores hunde. Også kan det godt være at du siger, at din hund er vant til at få menneskemad, men jeg siger bare: at fed julemad kan overbebyrde hundens bugspytkirtel og forsage akut pankreatitis!

Desuden kan hunden komme slemt til skade hvis du tilbyder den skrog fra anden eller gåsen.

Udover, at julemaden ikke er spor sund for vores hunde, er der også dele af julens lækkerier der er direkte giftige for vores hunde. Det gælder chokolade, rosiner, nødder og alkohol.

Jeg vil i stedet foreslå dig at købe rigeligt ind af godbidder, tyggeben og andet godt, som hunden rent faktisk KAN tåle. Så slipper du for, at din hund ikke kan blive forkælet juleaften.