Det er ingen hemmelighed, at Kioko aldrig har været den store kurve-elsker! Oftest ligger han faktisk meget hellere på gulvet, eller endnu hellere: i sofaen!

Jeg er jo en af de der hundeejere, der virkelig gerne vil forkæle min hund. Så jeg har købt den ene hundekurv efter den anden, for at finde en der passede lille-manden. Det lykkedes aldrig rigtigt!

Plan B var, at lærer Kioko en kommando for, at bruge kurven. “Op-i-kurven” har jeg fået lært ham at forbinde med kurven. I starten var han fuldkommen overbevist om, at kurven var et felt (læs: agilityforhindring), hvorfor han kastede numsen op i kurven. Det har jeg siden fået lært ham, at det ikke rigtigt er, men derfor synes han nu stadig at det er nok, at bagenden er placeret i kurven – OK med mig (det meste af tiden, i det mindste)!

Nå, men “op-i-kurven”-kommandoen virker fint, men det er jo ikke ligefrem fordi han nyder kurven. Så jeg lærte ham, at man får et tyggeben oppe i kurven, men at man skal blive i kurven for at spise det. Det bliver aldrig rigtigt nogen succes – og hvis Kioko får lov forlader han kurven med tyggepinden, til fordel for gulvet!!!

Hvad gør vi så?

Faktisk ender det med, at jeg giver op. Kioko ER bare ikke en kurve-hund – hvor meget jeg end godt kunne tænke mig det (og JA, det er faktisk bare 100 % for min egen fornøjelses skyld).

En dag foreslår Daniel at vi flytter kurven, fysisk. Vi flytter den over ved siden af sofaen lige ved siden af Kiokos yndlings på-gulvet sted. Og vupti-bupti nu har vi pludselig en kurvehund!

Så hvordan lærer man hunden at bruge sin kurv? Aner det ikke – men ovenstående har endt med at give pote. Hvis jeg flytter kurven, vil Kioko sandsynligvis ikke flytte med, men så står den også bare dér!

IMG_2181

Billede fra Instagram.