Mit projekt om, at dele billeder af vidt forskellige Japanske Spids er blevet mere omfattende end jeg først havde forestillet mig. Dels fordi at mange af mine bekendte der har Japansk Spids, kom med gode billeder som jeg må låne (tak!), og dels fordi jeg synes at Japansk Spids fortjener en STOR plads på min blog.

I det forrige indlæg fik vi kun set på Japansk Spids hanhunde. Hanhundene har generelt mere pels end tæverne, kraftigere benstammer og snudeparti. Lidt billeder af tæver (billederne er venligst udlånt af mine venner og bekendte – derfor ikke må disse kopieres):

Rowleys Gold Dust
Rowleys Gold Dust (Ziki)

Jeg synes, at Japansk Spids tæver er SÅ skønne. Jeg synes at deres fine spidse snuder og mindre kraftige udtryk end hannernes er virkelig charmerende. Ziki (ovenfor), som er Kiokos mor, har sådan et fint udtryk. Fanny herunder også har et skønt udtryk, men som også er meget anderledes end Zikis. Jeg kan super godt lide begge tævers pigmentering (sorte snuder, øjne og læber), som virkelig bare skinner igennem på disse billeder. Personligt elsker jeg de her tæver, som har det meget fine udtryk, men der findes selvfølgelig også tæver der er mere bamsede, og de er da også bare for skønne!

Kannibalen's Graceful Fanny
Kannibalen’s Graceful Fanny
Maiwei's Born Thunder-Storm Takira
Maiwei’s Born Thunder-Storm Takira

Takira (ovenfor) er Kiokos halvsøster. Hun er datter af Ziki, som I så øverst i dette indlæg, men har (efter min mening) et noget anderledes udtryk. Det er også sjovt at sammenligne Takira med min Kioko, og se at selvom de to har samme mor er de faldet vildt forskelligt ud – men det er selvfølgelig også lidt sværere at sammenligne udseende på hanner og tæver. En ting de har til fælles er dog en virkelig smuk pigmentering, som de tydeligvis har fra deres mor, Ziki, øverst.

Piil
Aya-San’s Piil Hope and Glory (Piil)
Shinbi Mille's Saikai Meggie
Shinbi Mille’s Saikai Meggie

Nu startede jeg dette indlæg med at sige, at tæverne generelt ikke har den samme pelspragt som hanhundene. Men billederne af de tæver jeg har fået lov at låne giver mig et lidt andet syn på denne påstand – for hold nu op, hvor er det nogle fine tæver med skøn pels!

LF Bianca
LF Bianca
Kisujin Galia
Jowina
Jowina

Og de tæver bliver bare kønnere og kønnere med alderen! Jowina er vidst omkring 9 år på dette billede og se lige hvor godt ud hun ser. Selvfølgelig kan man se, at det er en voksen tæve på billedet, men jeg synes virkelig at hun stråler både hvad angår pels og udtryk.

In-Yo's Blue Velvet I'm Lillie (Lillie)
In-Yo’s Blue Velvet I’m Lillie (Lillie)
Amiie
Zfinxen’s Galatea Amiie

Wauw nogle smukke tæver jeg har fået lov at vise jer. Ligesom for hannerne ser vi de store forskelligheder blandt tæverne i pelsstrukturen, pigmenteringen, udtrykket og proportionerne. Alle de tæver der er vist her er smukke, racetypiske tæver, men som det gjaldt for hannerne er der ingen Japansk Spids, der holder sig 100 % indenfor racestandarden, og derfor får vi de her smukke forskelligheder.

Jeg har virkelig nydt at sammensætte disse to indlæg, om hvordan en Japansk Spids “bør” se ud. For der findes jo faktisk en opskrift for en Japansk Spids – nemlig racestandarden – men der findes også rigtig mange afvigelser som ligger indenfor standarden.

Dette bliver helt sikkert ikke det sidste indlæg på bloggen om Japansk Spids, da disse hunde har en stor plads i mit hjerte! Hvis I har foreslag til indlæg, billeder af Japanske Spids eller andet, som kunne være inspirerende for andre læsere at blive en del af, så skal i være velkomne til at sende mig en mail, se mere her.

Endnu engang TAK til alle der har været med til at gøre disse indlæg mulige, og har lånt mig billeder. Især tak til Kennel Maiwei, Kennel Shinbi og Kennel Nezumi, som har udlånt mange billeder til disse to indlæg.