(Dette indlæg indeholder anmeldelser af en række forskellige hvalpefodermærker. Indlægget er ikke sponseret, og alle anmeldelser er derfor baseret 100 % på min egen mening.)

Eftersom fodring af hunde skiller vandene, er der selvfølgelig også nogle der slet ikke vil være enige i mine vurderinger, men så smid en kommentar så folk kan hører hvad I mener. Og hvorfor I har en anden holdning 🙂

De mærker jeg har valgt at anmelde er nogle af de mærker, som jeg synes er mest alment kendte, og derfor også både rigtigt gode og (efter min mening) rigtigt dårlige!

I denne test kan der mindst gives én (*) stjerne, og det absolut bedste får seks (* * * * * *) stjerner.

Det første foder jeg vil anmelde er Royal Canin Mini Junior:

Royal Canin

Dette hvalpefoder findes også i en variant til større hunde, men jeg ser altså lige på den her type. Pillen er tilpasset de små hunde, og er derfor ikke så stor. Det kan være en fordel, men hvalpe har altså også godt af at tygge! Det første der står på ingredienslisten er ris, og derfor er kød altså ikke den primære ingrediens. Derefter kommer tørret fjerkræ og andre typer kød. Det trækker selvfølgelig ned i anmeldelsen at den primære ingrediens er ris. Tilgængæld er proteinkilden mærket L.I.P. hvilket betyder at proteinkilden har en høj optagelighed, hvilket trækker foderet op igen.

Royal Canin Mini Junior får: * * * (3 stjerner)

———————————————————————————-

Det næste foder jeg anmelder er Olivers Start Classic (Grainfree):

Oliverser Start

Olivers hvalpefoder fås en i kornfri og ikke-kornfri variant. Både den kornfrie og ikke-kornfrie variant vinder mange point ved at have kød først på ingredienslisten. Foderet indeholder morgenfrueekstrat, hørfrø, FOS, MOS samt Omega-3, hvilket alle er super gode ingredienser. Jeg kunne sagtens finde på at vælge Olivers til min kommende hvalp!

Olivers Start Classic (grainfree) får: * * * * * * (6 stjerner)

———————————————————————————-

Næste foder jeg anmelder bliver Essential the Beginning (Essential Foods):

Essential

Dette hvalpefoder er kornfrit og hovedingrediensen er kød. Foderet indeholder, ligesom Olivers, MOS, FOS, hørfrø, morgenfrue og Omega-3. Foderet ligner meget Olivers, og derfor det eneste minus også her, at det er lidt dyrere end Olivers.  Jeg har dog rigtig gode smagsmæssige erfaringer med Essential Foods, hvilket kunne have talt op hvis jeg havde smag med i testen her (hvis de ikke alligevel endte med topkarakter!).

Essential the Beginning får: * * * * * * (6 stjerner)

———————————————————————————-

Næste foder i testen er Eukanuba Puppy Small:

Eukanuba

Eukanuba har et højt indhold af kød, som står først på ingredienslisten. Foderet indeholder morgenfrueekstrat og Omega-3, men ellers ikke nogle ingredienser jeg synes taler det meget op. Heldigvis er proteinkilden udemærket og derfor får foderet alligevel en rimelig flot karakter. Desuden har jeg også gode smagserfaringer herhjemme med foderet.

Eukanuba Puppy Small får: * * * * (4 stjerner)

———————————————————————————-

Pedigree Optimal Growth:

Pedigree Optimal Growth

Jeg troede aldrig jeg skulle skrive noget om Pedigrees foder på min blog, da jeg simpelthen ikke kan lide deres foder. Når det er sagt så synes jeg I skal vide, hvad der gør at jeg ikke kan lide det. Foderet her indeholder ris og majs som primær ingrediens. Herefter kommer kød & kødbiprodukter, som ikke tyder på at kilden er særlig god (når de ikke engang nævner hvilket kød!). Der er, efter min mening, slet ikke noget i det her foder, der kan gavne en hundehvalp, derfor:

Pedigree Optimal Growth får: * (1 sølle stjerne)

———————————————————————————-

Hills Ideal Balance Puppy Natural Chicken & Brown Rice Recipe

Hills

Hills har mange forskellige hvalpefoder varianter, men jeg har valgt det foder jeg synes lyder bedst. Hovedingrediensen er fersk kylling (yes!) og ris (hmm). Foderet indeholder meget forskelligt korn, hvilket trækker ned, men også æg, som jo har en rigtig høj optagelighed, hvilket trækker op. Desuden er der hørfrø i, som er en god Omega-3 kilde.

Hills Ideal Puppy Chicken får: * * * (3 stjerner)

———————————————————————————-

Kingsmoor Pure hvalpefoder:

Kingsmoor

Kingsmoor laver generelt rigtig fint foder og dette hvalpefoder er ingen undtagelse. Primær ingrediens er kalkun/kylling her, øl-gær giver god b-vitamin, og æg som jo har høj optagelighed. Og omega-3 gennem fiskeolie. Et rigtig fint kornfrit alternativ, til dem der godt kan lide at fodre kornfrit. Foderet ender ikke helt i top, da der kunne være flere gavnlige ting i for at nå den sidste stjerne.

Kingsmoor Pure hvalpefoder får: * * * * * (5 stjerner)

———————————————————————————-

Taste of the Wild High Prairie Puppy

Tasteofwild

Taste of Wild har bison som primær ingrediens (hvilket jeg tror er rigtig godt kød!). Det indeholder generelt meget kød og æg (høj optagelighed). Derudover lakseolie, som er en god DHA kilde (hvilket har forskning mener øger indlæringsevnen!). Foderet indeholder også hørfrø som førnævnt også er kilde til Omega-3.

Taste of Wild Puppy får: * * * * (5 stjerner)

———————————————————————————-

Pro Plan Puppy:

Proplan

Pro Plan er det foder min hvalp får fra avler, og derfor den første tid her. Primær ingrediens er kylling og foderet indeholder generelt meget kød. Der er ikke så mange ingredienser i foderet, hvilket betyder ikke så mange dårlige, ej heller så mange nyttige, hvorfor det heller ikke rangere særlig højt i denne anmeldelse. Det indeholder dog vigtig fiskeolie, som er kilde til Omega-3.

Pro Plan Puppy får: * * * (3 små stjerner)

———————————————————————————-

Det var så anmeldelser af hvalpefoder for denne omgang. Vinderne blev Olivers og Essential Foods hvalpefoder. Jeg synes begge er rigtig gode alternativer. Hvilken af de to jeg vil vælge, vil jeg nok tænke lidt over. Hvilke erfaringer har I?