Det er på mange måder både angstprovokerende og farligt at spå om fremtiden. Alligevel vælger jeg i forlængelse af mit indlæg om et tilbageblik på året 2016, at skrive lidt om, hvad jeg forventer af 2017!

2016 var på mange måder et helt vildt år i mit hundeliv, men jeg har en fornemmelse af at det hele kun lige er begyndt!

IMG_9713

2017 starter hårdt ud! Den 7. januar starter jeg på grunduddannelsen som hundetræner i DcH. Når grunduddannelsen er taget, har jeg tilmeldt mig overbygningerne i “Familiehundetræning” og “Agility”. Og så tænker den hurtige: “Jamen er hun ikke allerede familiehundetræner?”. Både ja og nej. Jeg har trænet et hold sammen i løbet af det sidste halve års tid, men har endnu ikke taget træneruddannelsen. Det har jeg i sinde at gøre nu – dels for at lære noget om træning og hunde, og dels for at få endnu mere inspiration til, hvordan jeg kan undervise mine kursister.

Og agilitytræner. Ja det måtte jo komme! Jeg er flere gange blevet opfordret til dette, men har bare hverken haft tid eller overskud til det. Og så har der også været den lille ting, at jeg slet ikke har følt mig dygtig nok til at blive træner. Forstår I hvad jeg mener? Andre har en følelse af, at man kan mere end man selv tror? Jeg har hvertfald ikke følt mig klar før nu. Min tanke har hele tiden været, at jeg gerne ville være agilitytræner, men at jeg skulle have en følelse af, at jeg havde noget at byde på overfor dem, der eventuelt kom til at træne hos mig. Og det føler jeg så først nu…

14041757820_40a2844cb0_b

Og som jeg skrev i sidste indlæg, så føler jeg VIRKELIG at jeg har forsømt Kioko i det forgangne år. Altså med hensyn til udstillinger og agilitystævner. Og det lyder måske lidt dumt – som om jeg gør det for Kiokos skyld – men jeg har kunnet mærke det tydeligt på ham, at det har været noget som betyder mere for ham, end man sådan lige tror.

At få de der weekender en gang i mellem, hvor det bare er ham og mig!

Han er en ganske særlig hund – det tror jeg alle der kender ham rigtig godt vil vide – og han er bare en MOR-hund. Han har brug for mig, mere end jeg ofte selv går og tror. Han har brug for, at ham og jeg får noget tid sammen, og at han føler sig som den stjerne han er. Han viser mig det ved, dels at give den ekstra gas når vi endelig har tiden sammen, og dels ved at gøre krav på at komme op i mine arme lidt mere end han plejer, og bare lægge hovedet helt ind til mig.

IMG_2076-001

Men det bliver ikke kun Kioko, der får ekstra opmærksomhed i 2017. Voodoo skal også til noget helt nyt! Han skal starte til agility i april 2017. Og dét er jeg virkelig spændt på!!!

Voodoo er en sjov hund. Han er kærlig, omsorgsfuld og sensitiv, men han er også fuld af charme, selvtillid og lækkert hår 🙂

Han er en hund, der er lidt afventende overfor nye ting, og skal opleve ting i sit eget tempo. Men når han så har overvundet dette, så er han fuldkommen frygtløs og giver den altid hele armen. Han er nem at arbejde med, fordi han elsker at lege, men han er samtidig nem at forskrække. Det kommer til at stille store krav til mig som handler, da jeg hele tiden skal sørge for at tage alting i hans helt eget tempo. Kioko har jo altid været en hund jeg kunne kaste ud i alting, uden at han fortrækker en mine, men sådan er Voodoo altså ikke. Han er mere begejstret end Kioko, når han er begejstret, men han er også mere nervøs, når han er nervøs.

Det bliver spændende, lærerigt og forhåbentligt en success!

Og hvis ikke Voodoo synes at det der agility er sjovt – for det skal ikke være for enhver pris – så må vi jo finde på det noget andet hundesjov at lave! Men jeg HÅBER at han bliver bidt af det <3

2017 bliver forhåbentligt også året, hvor jeg for alvor får taget fat på Voodoos udstillingskarriere. Med al den travlhed i 2016 har der ikke været meget tid til at fokusere på udstillinger og komme afsted, men det skal der laves om på i 2017. Vi skal deltage aktivt i ringtræning, og afsted på en masse udstillinger i juniorklasse!

Har I nogle mål eller idéer for 2017? Så del dem endelig med mig i en kommentar her til indlægget.