Øv hvor er jeg træt af, at der er en udbredt opfattelse af, at hundeudstillinger ikke tager hensyn til hundens behov og lyst. Der ligger alt for mange billeder på internettet som viser ‘handlere’ der håndtere deres hunde på en fuldkommen uacceptabel måde, og som gør at jeg som hundeejer, handler og udstiller gang på gang må forsvare hvorfor jeg udstiller min hund!

Hundeudstilling er for mig en hobby ligesom agility, lydighed og alt anden træning af min hund. Jeg bruger personligt hundeudstilling til at socialisere min hund. Samtidig er ringtræning/udstillingstræning noget af det BEDSTE kontakttræning jeg har med min hund. Den kontakt som jeg har med Kioko når “han står” er fuldkommen unik og jeg ville ikke give den for noget andet i træningsverdenen!

UdstillingPrøv f.eks. at se ovenstående billede med en kun 4 mdr. gammel Kioko. Det er de færreste hvalpe på 4 mdr. der har så god kontakt til deres ejer, og det er noget dommeren lægger mærke til – for dommeren synes heller ikke at det er i orden at handle sin hund uden at tage hensyn til hundens behov.

Men ØV ØV ØV, hvor er jeg træt af alle de fordomme der er om os udstillingsfolk! Jeg synes at alle udstillere skal gøre en aktiv indsats for at få lavet om på de fordomme!!!