Er din hund forsikret? Ved du hvad din hundeforsikring dækker? Ved du hvad forskellen på de forskellige hundeforsikringer er?

Undersøgelser viser, at rigtig mange hundeejere ikke ved hvilke forsikringer man skal have til sin hund. Ansvarsforsikring til hunden er lovpligtig. Ansvarsforsikringen dækker f.eks. hvis din hund løber ud foran naboens bil eller hvis hunden bider en forbipasserende. Ansvarsforsikringen dækker imidlertid ikke hvis dette sker i en træningssituation – dette kræver oftest en udvidet hundeansvarsforsikring.

Udover ansvarsforsikringen kan du vælge at tegne en hundesygeforsikring f.eks. gennem Agria Dyreforsikring. Ansvarsforsikringen dækker ikke, hvis din hund bliver syg – det gør sygeforsikringen. Tanken med en sygeforsikring er, naturligvis, at sikre sig at man har råd til at betale hvis hunden bliver alvorligt syg eller kommer til skade.

Hundesygeforsikringen kan både dække livet på hunden, og/eller sygdomme. Du kan læse mere om forskellige typer af hundeforsikringer her.

Om du har hundeforsikringer således ikke et valg – du skal have den lovpligtige hundeansvarsforsikring! Alternativt kan det koste dig en bøde på 3.000 kr.. Hvis du træner din hund i mange klubber kræver de at du har en udvidet ansvarsforsikring. Hvis du vil være sikker på, at din hund kan komme til dyrlæge når den bliver syg, kan du tegne en hundesygeforsikring.

Hvad man skal er et temperamentsspørgsmål (synes jeg). Personligt, har jeg naturligvis den lovpligtige samt den udvidede hundeansvarsforsikring.

Jeg har ikke en sygeforsikring, da jeg ikke kan forestille mig en situation hvor jeg ikke ville have råd til at betale dyrlægen, eller mere hvor jeg ikke ville prioritere dyrlægen (og nej, det er ikke fordi jeg synes forsikringen er dyr, men det er simpelhen et spørgsmål om at jeg selv spare penge op til sådanne situationer). Derudover ser jeg det som mit ansvar som ansvarlig hundeejer, at jeg skal tage ansvar for, hvornår det er værd at lade hunden komme på operationsbordet (for hvis det er så dyrt er det typisk også meget alvorligt), i forhold til om den nogensinde kommer til at leve et “hundeliv” igen.

Jeg ville hellere lade min hund aflive, end at lade den leve et liv med smerter eller uden nogen form for aktivitet.

IMG_9173