Hvis I er hundeejere kender I helt sikkert den følelse jeg har haft igår aftes og idag. Ja, faktisk følelsen jeg har haft den sidste uge. For igår eftermiddags kom Daniel og jeg hjem fra en uges ferie (og Daniel fra en uges arbejde) i Texas. Det har været en helt fantastisk tur, men når man er hundeejer, og hunden ikke “bare” er en hund, så savner man dem afsindig meget mens man er afsted!

Heldigvis har jeg verdens bedste hundepassere – min skønne forældre <3

Jeg er altid tryg ved at tage på ferie uden hundene, fordi mine forældre er gode til at passe dem, ligesom vi passer deres hunde når de er på ferie. Når man er hundeejer, men stadig rejselysten, er det alfa og omega at have et sted at efterlade hundene, hvor man er tryg ved at de kan være. Ellers ville jeg ikke kunne holde ferie og slappe af!

Og mine hunde er bare ikke hunde, der skal i pension! Ikke at jeg har noget imod hundepensioner, for de kan være ganske udmærkede, og hundene kan føle at de selv er på ferie. Men mine hunde er bare ret sensitive og reserverede overfor fremmede. De ville simpelthen ikke synes, at det var lykken, at blive efterladt et fremmed sted med fremmede mennesker. Jeg ville hellere blive hjemme, end at lade dem komme i pension!

Og selvom jeg er tryg ved at tage afsted, savner jeg dem alligevel! Ikke sådan, at jeg ikke kan nyde min ferie, for det har jeg bestemt gjort – men hver aften inden jeg går i seng, ligger jeg lige og tænker på, om de mon har været frække i dag? Om de har hygget sig og leget hele dagen? Om de har det godt? Og meget, meget mere….

Det gode er, at når man har det sådan med sine hunde, har man aldrig noget imod at komme hjem fra ferie igen. Man MÅ bare hjem til de to solstråler efter en uge!

Hvordan får I passet jeres hunde når I er på ferie? Er I også heldige at have familiemedlemmer der rigtig gerne vil passe dem hjemme? Eller er det problematisk?