Da Voodoo skulle kastreres var en af mine største bekymringer kastrationspels! Jeg har hørt utallige skrækhistorier om, hvordan mange Japanske Spids ejere har oplevet fuldkommen utålelige pelse som resultat af kastration. Heldigvis oplevede vi ingenting da Voodoo var kemisk kastreret, og efter hans rigtige kastration har udfordringerne også været minimale.

Voodoo har stadig en rigtig fin og ok pels – så vi håber det fortsætter!

Der er dog sket forandringer. Forandringer som jeg ikke helt ved, om de stammer fra kastrationen, eller om det bare er hans voksen pels. Især hans bukser stikker helt af! Som I kan se på billederne, er de blevet ret store og lidt ustyrlige.

Okay, det kan man måske kun se, hvis man er en pels-nørd – men i det mindste vil nogle af jer måske kunne se det!

Intet desto mindre, så leder jeg efter en rigtig god udtyndingssaks.

Jeg er ikke meget for at bruge min potesaks i bukserne, da jeg er bange for at få sådan nogle helt lige linjer, som ser fuldstændigt unaturlige ud! Så jeg har brug for gode råd til hvilken saks jeg skal købe. Søger jeg på udtyndingssaks på nettet, kommer der jo flere tusind slags op! De koster alt fra ingenting til en formue, og jeg aner ærlig talt ikke hvad man skal vælge.

Jeg vil gerne have en god saks, så det gør ikke noget, at det ikke er den billigste!

Hvad kan I anbefale?