Som jeg skrev i indlægget i forgårs, er det 2 år siden jeg begyndte at blogge på Agilitypote.dk. Det har været lærerigt for mig selv, da jeg er blevet bedre til at reflektere over min træning og min indsats som hundeejer, men jeg håber at det også har været lærerigt for jer!

Nogle af de lærerige indlæg vil jeg præsentere i dette tilbageblik, hvis I skulle have lyst til at få lidt læsning, fra én blogger der er ualmindeligt nørdet når det kommer til teori og viden om hunde (okay, så har jeg sagt det!).

To af de indlæg, jeg bliver nødt til at fremhæve, blev lavet i samarbejde med rigtig mange af mine læsere. Jeg fik nemlig lov til at låne billeder af en masse forskellige Japanske Spidser for at vise, hvordan en Japansk Spids “bør” se ud.

Indlæggene blev til 2, et for hanner du kan læse her, og et for tæver du kan læse her. Indlæggene blev god grobund for diskussion på facebook om, at vores hunde her forskellige, og jeg tror vi blev ret enige om, at det er helt fantastisk. Hvis I har lyst til at se en masse forskellige, og smukke Japanske Spidser, synes jeg I skal læse de to indlæg.

IMG_0440

Udover at nørde om hunderacer og også fortælle lidt om Spidshunde generelt her, har jeg også udgivet en hel del indlæg om forebyggelse af flåter og lopper, da det er ualmindeligt vigtigt for alle hundeejere. Hvis I vil læse lidt om Bravecto, kan jeg anbefale indlægget Med forår kommer flåter eller Bravecto.

Et af mine primære mål på bloggen er mentalstimulering! Mentalstimulering har jeg således skrevet mange indlæg om! Jeg har skrevet lidt om Næsearbejde for alle hunde, Miljøtræning i og omkring Odense, Generelt om mentalstimulering og ikke mindst om stress blandt hunde!

Alle indlæggene ovenfor er nogle jeg virkelig vil anbefale jer at læse, hvis I ikke har læst dem endnu, især dem omkring mentalstimulering og stress…

14881037231_447d30e15a_o

Et andet mål er at klæde andre hundeejere godt på, til at give deres hunde det bedste og sikreste liv. Derfor skriver jeg nogle gange om risikoen ved at efterlade Hunde i varme biler, om Overvægt blandt hunde og meget, meget mere. I øverste højre hjørne af bloggen kan I søge løs, for der er sikkert ved at være indlæg om rigtig mange emner!

Jeg håber I fik noget ud af dette tilbageblik, og udgiver I løbet af de næste par dage et tilbageblik over, nogle af de indlæg jeg har fået aller størst feedback på gennem tiden.