I løbet af de sidste par dage er det gået fra solvarmt sommervejr, til regnvejr og tordenbrag. Jeg har én hund der er fuldkommen ligeglad med tordenvejr, men også én der ikke synes det er spor rart.

Kioko er (heldigvis) fuldkommen ligeglad, men det smitter desværre ikke af på Voodoo.

Efter nytår anskaffede jeg imidlertid en Thundershirt, som skal hjælpe ham når vi nærmer os næste nytårsaften. Hvad jeg ikke tænkte over var, ja det lyder måske lidt dumt, at en THUNDERshirt også kunne bruges i tordenvej – godmorgen Stine!

Nå, men Voodoo slappede markant mere af i tordenvejret med Thundershirten end uden. Desuden har han sit bur han kan gå ind og putte sig i, hvilket han rigtig gerne vil når det buldre derude. Han er på mange måder en større tryghedsnarkoman end Kioko nogensinde har været og nogensinde bliver. Han er mere sensitiv og følsom på både godt og ondt. Det er da rart med en følsom hund, der giver udtryk for, når den er utryg og nervøs, men som også viser den STØRSTE kærlighed, omsorgsfuldhed og glæde. Han er på mange måder en lille hund med store følelser, lille Voodoo <3

Thundershirten har jeg købt ovre ved Petdreams, her, og Voodoo bruger størrelse small, som nok passer alle Japanske Spidser (det ved jeg jo at en del af jer læsere har).

Arkivfoto
Arkivfoto