I søndags var min søster, Mie, hjemme på weekend. Mie og jeg har haft en fælles interesse gennem vores barndom – nemlig heste! Derfor blev denne søndag også en skøn dag på hesteryg. I dag har ingen af os rigtigt tid til hestene, og eftersom Mie bor i København og jeg bor i Odense bliver det ikke så ofte til en tur ud i det blå.

Heldigvis bor vores heste hos mine forældre, hvor de virkelig bare har det SKØNNESTE hesteliv med græsfolde hver dag og masser af forkælelse (hvis jeg skulle være en hest, ville jeg virkelig bo hos min mor!).

I søndags var Mie og jeg så (endelig) ude og ride en tur sammen, og man må sige at vi virkelig nød det – både os og hestene. Det er SÅ dejligt at komme ud på hesteryg, når det er længe siden man har siddet dér, især fordi det føles så naturligt for os.

Cheval, som er den brune jeg rider på her, er min hest. Jeg tror at jeg har introduceret ham på bloggen, men eftersom der er en del nye læsere på bloggen fortjener han en lille introduktion. Dette er en hundeblog, men eftersom heste også fylder en stor del i mit hjerte fortjener disse dejlige dyr også en plads på bloggen. Også har jeg faktisk en fornemmelse af, at mange af jer dedikerede hundemennesker også har haft heste tæt på livet i løbet af jeres liv?

Cheval Tobiano, hedder han altså… Valle bliver det mest til! Valle er en ung mand på 7 år, som jeg fik for lidt over et år siden. Han er en værre kælerøv, men kan til tider også være lidt fræk! Han er dog en hest der altid giver mig en god tur, når vi skal ud i naturen. På ridebanen er han ikke en hest der gider forlanges en hel masse af – så bliver han lidt stædig – men eftersom jeg heller ikke er inspireret af at ride rundt på en ridebane, bliver det mest til en tur ud i det blå.

Hvis jeg endelig skal træne på bane med Valle bliver det til klassisk dressur og horsemanship. Begge discipliner har stor fokus på samarbejde, hvilket jeg er vildt inspireret af! Hvis I har lyst til at læse lidt om klassisk dressur kan jeg anbefale Maja Caspersen.
april2015 015