Ubådssagen er vel næppe gået nogens næser forbi…

Og apropos næser… Eller skulle man sige snuder…

Så er det vidst heller ikke gået nogens næser forbi, at det netop var hundesnuder, der fandt dele af Kim Walls lig. Hvor vildt er det ikke lige? Hundene kunne altså markere én hel kilometer fra stedet, og så endda på 10-12 meters dybt vand. Det er altså noget der kan imponere de fleste.

Endnu mere imponerende er det, at hundenes lugtesans er uovertruffen i sådanne henseender. Der findes simpelthen ikke nogen menneskeskabt teknologi der kan måle sig tilnærmelsesvist med hundens velskabte instinkter. I en verden, hvor vi udvikler den ene teknologi efter den anden, er hundens snude stadig det bedste redskab.

Jeg er blevet spurgt af nogle af mine ikke-hundeinteresserede venner, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre. Og det skal jeg i virkeligheden ikke kloge mig en hel masse på, men jeg tænker, at det trænes lidt ligesom en Schweiss hund, der lærer at følge en færd.

De her hunde er kanon godt trænet – det er der vidst ingen der kan være i tvivl om. Og de er trænet i at vide, præcis hvad de skal gå efter. Jeg forestiller mig, at i den efterforskning har der ikke været meget slinger i valsen. Dermed ikke sagt, at hundene bare har peget til højre og sagt “hun ligger altså lige derovre”. Men jeg tror at hundene ret hurtigt har 1) fundet en færd, og 2) forsøgt at indikerer, at de har fundet en færd, som de gerne vil følge.

Tilbage til hvordan man træner det…

Jeg er hverken lighunde- eller spor ekspert. Men jeg er vild med at overveje hvordan man har trænet sin hund, til at kunne noget vildt! Jeg tror, at hundene har lært at følge en færd, ligesom når man indlærer et spor. Efterfølgende, tror jeg man har trukket færden ud i vand, og senere på dybere og dybere vand.

Jeg var ikke klar over, at hunde kunne følge færder over vand, men vi er vidst alle sammen blevet helt vildt klogere, ovenpå det her.

Tilbage til mig selv, så er jeg begyndt at eksperimentere lidt med spor med Voodoo. Det kommer aldrig til at lykkedes for Kioko, og han synes faktisk heller ikke at det kunne interessere ham. Men Voodoo kan godt lærer noget. Og på et tidspunkt, kunne det da være sjovt at lede en færd gennem nogle vandpytter, for at se, om han mister færden og sporet, eller om han kan holde den. Det må der være nogle lydighedsfolk derude, som har prøvet og kan kommentere på?

Jeg kunne godt spørge jer, om I også var imponerede, men det gætter jeg på at I er. Men er der nogle der har erfaring med at søge færd på vand og kan give nogle indspark til hvordan I har trænet det?

Arkivfoto
Arkivfoto