I weekenden d. 5.-6. november afholdes årets største DKK udstilling. Nemlig den internationale udstilling i Herning, hvor der i år, udover at blive konkurreret om Dansk Vinder, også konkurreres om Nordisk Vinder.

Udstillingen har en helt særlig plads i mit hjerte, da det var den første udstilling, hvor min fantastiske Kioko for 4 år siden, gjorde sig helt særligt bemærket. Kioko vandt Dansk Juniorvinder 2012, og blev 2. bedste han i en STOR flok af hanhunde på Dansk Vinder udstillingen. Jeg var pavestolt, og husker den dag tydeligt som en af v0res bedste udstillingsminder sammen.

I år skal vi så afsted igen, men eftersom Kioko nu er en granvoksen han, går vi i år efter at blive Dansk eller Nordisk Vinder. Ikke at jeg tror vi har en stor chance, da der er ca. 30 hanhunde tilmeldt, men Kioko er jo super fin, og står næsten altid blandt de sidste tilbage i ringen. Så… YOU NEVER KNOW!

Det her indlæg skulle i virkeligheden have handlet om noget lidt andet – nemlig om at Japanske Spidshunde er fantastisk flot repræsenteret på årets Herning-udstilling. Faktisk så godt, at de har sin egen ring om søndagen. Se lige en flot udstillingsring vi har, søndag:

ring

Så, hvis du er i Herning lørdag eller søndag, kom forbi ring nr. 61, og sig hej og se på nogle SMUKKE Japanske Spidser. Jeg glæder mig hvertfald til at komme derop.

Voodoo? Han skal med, men jeg har simpelthen valgt at han ikke skal udstilles. Han går stadig i hvalpeklasse, og det tæller jo ikke som sådan, men han er ikke super tryg i ringen endnu, og jeg synes at Herning er for “stort” at udsætte ham for endnu. Han er ikke klar.

Men han kommer med, og ser på, og skal miljøtrænes så han lærer, at det slet ikke er farligt.

13950989_1245374528861798_1462331141_o
Smukke Kioko