Denne weekend har for alvor stået i hundenes tegn, mere præcist i agilityhundenes tegn! Fredag og lørdag deltog Kioko og jeg i Det Fynske Dyrskue. På dyrskuet skulle vi løbe agility sammen med nogle af de andre fra vores klub, DcH Højme, og være med til at udbrede kendskabet til agility.

Fredag var vi på klokken 15, hvor vi løb nogle korte løb, men interessen var stor! Det er så dejligt at se, hvordan vores hundesport virkelig tiltrækker opmærksomhed selvom vi ikke havde fået lov til at løbe i den store ring. 2 minutter efter opvisningen var startet, var alle siderne rundt om ringen fyldt op med interesserede publikum. Og det var virkelig nogle dygtige hunde vi havde med! Flere af hundene løb med nogle af publikum bagefter, og de klarede det bare SÅ fint.

Lørdag løb vi klokken 10, 12 og 14. Igen var interessen rigtig stor, og op ad dagen blev Kioko mere og mere vild med at være på dyrskue. Der er SÅ mange ting at forholde sig til, og det skulle Kioko lige kigge på det første af dagen, men hen på dagen begyndte han virkelig at nyde at være på pladsen, og nyde at løbe agility.

Søndag var vi til agilitystævne i DcH Svendborg. Det var et hyggeligt lille kredsstævne, hvor størstedelen af deltagerne kom fra vores klub. Kioko var træt efter weekendens dyrskue, men havde alligevel energi til at hive en første plads hjem i sit sidste springløb. Det blev til 2 løb med fejl og en disk, samt en første plads i SP1. Det betød at Kioko fik sin 3. springpind og har dermed 6 pinde i alt. Vi skal bruge 8 pinde for at rykke op til klasse 2, så jeg må sige at det efterhånden er tæt på!

Yanne, som jeg træner med til dagligt, havde kamera med til stævnet igår, og tog nogle skønne billeder af Kioko, som jeg har fået lov til at dele:15-06.2

Jeg elsker simpelthen at se på billeder af Kioko i aktion. Det giver mig sådan en dejlig fornemmelse i maven at se, hvordan han arbejder sammen med mig – noget man ikke rigtigt har tid til at lægge mærke til når man selv løber agility.

F.eks. synes jeg at billedet ovenfor er fantastisk! Det er fantastisk at se, hvor meget Kioko fokuserer på mig selvom han lige er kommet ned ad vippen, og har travlt med at komme videre. Eller på billedet lige nedenunder, hvor jeg tydeligvis har kaldt på Kioko, og han har ændret retningen ud af tunnellen.15-06.5 15-06.3

Man kan tage sådan nogle fine billeder af Kioko, når han kommer ud ad et tunnelhul, da hans hvide farve står i flot kontrast til den røde baggrund (SÅ fint billede Yanne!!!). Nedenunder synes jeg tydeligt man kan se, hvordan Kioko snor sig rundt i springene. Man kan se hvordan hans krop er drejet mod den næste forhindring.

15-06.6 15-06.415-06.7Tak for billederne Yanne, og tak for en dejlig weekend til DcH Højme og DcH Svendborg!