I fælleskab med de to det hele handler om, Kioko og Voodoo, har jeg længe tænkt på at introducere en ny “kategori” af indlæg på bloggen der hedder: “Når hundene fortæller”… Indlæggene kommer til at være skrevet ud fra Kioko og Voodoos synspunkt og lugtesans, og bliver et humoristisk indslag på bloggen. Lad mig endelig høre jeres feedback på disse!

Voodoo fortæller: De aller mest dovne hunderacer!

Nummer 1
Den allermest dovne hunderace, siger du… Der er ingen tvivl! Det MÅ være en Basset Hound! Jeg har godt nok aldrig mødt sådan en, men den ser virkelig doven ud. De lange, slaskede ører, søvnige øjne og dovne bevægelser. Jo det må virkelig være verdens mest dovne hunderace. Ligger de bare og sover dagen lang? Hvis jeg en dag møder én, vil jeg prøve og spørge den, om den vil lege? Og hvis den ikke vil… Så driller jeg den for at se om den bevæger sig lidt…

Nummer 2
Nummer 2… Det må være en Engelsk Buldog. Sådan en har jeg faktisk mødt – og den var virkelig doven. Først var jeg lidt bange for den. Jeg mener. Man kan jo slet ikke se, om sådan en er glad eller ude på at æde dig! Den ser altid lidt lusken ud synes jeg. Jeg turde hvertfald ikke lige gå hen til sådan en. Men den her så VIRKELIG doven ud og jeg tvivlede virkelig på, at den overhovedet kunne fange mig hvis den ville. Jeg fik lusket mig over til den – bag fra, naturligvis – og snuste lidt til den. Den gad kun langsomt at vende hovedet og glo på mig, med sit stadigt luskne blik. Øv, hvor så den altså doven ud – det var lige før jeg syntes det var helt synd for den! Så jeg tænkte at jeg lige måtte prøve, om den måske ville lege med mig. Det ville den ikke. Den endte med at ligge sig på gulvet og lade som om jeg ikke fandtes – ret irriterende faktisk!!!

Nummer 3
Berner Sennen! Eller var det en Sankt Bernhardshund? Jeg tror ikke jeg kan se forskel, men den er hverfald kæmpe stor! Første gang jeg så en hund der var SÅ stor så blev jeg sku ret bange! Er det en hund, eller er det en hest? Jeg var hvertfald lidt i tvivl. Men jeg tror det var en hund. Den er kæmpe stor, synes jeg, men virker også ret doven…

Nummer 4
Nummer 4 på listen er faktisk en lille hund. Jeg troede faktisk, at alle små hunde var friske og ville lege, men det er de ikke. Engang mødte jeg en Shih Tzu. Den så sjov ud! Måske kunne den ikke se mig, med al den pels den havde i fjæset. Måske gad den bare ikke lege. Den virkede i hvertfald temmelig doven. Som sådan en, der bare ligger i sofaen hele dagen lang. Det virker ret så kedeligt, men okay, jeg kan jo egentlig også meget godt lide at ligge i sofaen (lidt)…

Nummer 5
Jeg elsker Cavalier King Charles Spaniels. Faktisk er en af mine naboer sådan én. Men de er altså lidt nogle dovne nogle. Jovist, har jeg set at nogle af dem kan løbe hurtigt agility, men nogle af dem… De er altså NOGET dovne. Og når man så spørger om de vil lege, bliver de bare så sure på mig. Jeg ved ikke, om de ikke forstår mit hundesprog, men der er hvertfald INGEN Cavalier der nogensinde har villet lege med mig. Og jeg har faktisk mødt mange af dem… Måske er de lidt racistiske? Nej, jeg tror nu bare de er vældig dovne.

Dovne hunde findes der nok af. Jeg har nævnt nogle af dem, jeg synes er rigtig dovne. Måske er det ikke dem alle? Jeg ved det ikke, for jeg har jo ikke mødt så mange af dem endnu…

Jeg kender en Chihuahua.. Og den vil gerne lege. Nogle gange. Nogle gange synes den vidst bare jeg er en irriterende teenagehund...
Jeg kender en Chihuahua.. Og den vil gerne lege… Nogle gange… Nogle gange synes den vidst bare jeg er en irriterende teenage-hund…