Kioko og jeg har deltaget i mange udstillinger efterhånden og mangler kun ét certifikat for at blive Dansk Champion. Kioko har 9 reserve certifikater (dvs. meget tæt på at få certifikat), så jeg synes efterhånden at det sidste certifikat snart på komme!

Fredericia4

Når man er på udstillinger får man en udstillingskritik med hjem. Her har jeg samlet nogle af de bedste kritikker som Kioko har fået gennem tiderne (eller de kritikker hvor han har fået bedst bedømmelse):

Gjern, 13-10-2012:
Vel sammensat han, 11 måneder, dejlig type, dejligt hovede og udtryk, korrekt bid, smuk hals og overlinie, flot velplaceret hale, velvinklet og velkroppet, står og går korrekt, fin pels og farve, viser sig flot

Vejen, 15-06-2013:
18 måneder gammel han, god størrelse, godt hovede og udtryk, smukke mørke øjne, kunne ønske mere udfyldt næseparti, stærk korrekt bid, fin hals og overlinie, flot velplaceret ret hale, godt forbryst, velvinklet, rør sig godt og effektivt, god pelskvalitet, fin farve, velvist

Fuglebjerg, 04-08-2013:
20 måneder gammel hanhund, mellem størrelse, godt hovede, korrekt bid, god krop, velvinklet, god pels og pigmentering og fremragende bevægelser

Årslev, 15-09-2013:
21 måneder, maskulin han af god størrelse, korrekt bid, mørke øjne, veludfyldt næseparti, god skalle, pæne spidse opretstående ører, god overlinie, kompakt krop, højt ansat veloprullet hale, passende benstammer, smukke poter, aktive bevægelser med et godt drive, smuk pels og farve.

Ballerup, 22-09-2013:
22 måneder gammel, smuk ung hund, gode proportioner, skønt hovede, meget godt placerede ører, mørke og tørre øjne, meget god pigmentering, god nakke toplinie og hale, stærke ben, gode fødder, meget skøn pels, gode bevægelser, god fremvisning, skønt temperament.

Fredericia, 09-02-2014:
Medium størrelse han, formidabel type, typisk udtryk, gode øjne, skønt hovede og proportioner, korrekte og velplacerede ører, korrekte skuldre og toplinie, overalt er proportioner meget gode, gode ben og fødder, frie og harmoniske bevægelser

Hasmark, 16-05-2014:
Udemærket størrelse og proportioner, veldrejet hovede, pænt udtryk, tilstrækkelig hals, stram ryg, udmærket hale, normale vinkler, bevæger sig let og frit, udmærket pelskvalitet, ikke i fuld pels, udemærket temperament og udemærket handler.

IMG_0614

Alt i alt er det meget svært at vælge de bedste kritikker ud, for der er virkelig mange gode i mellem på alle de udstillinger. Nogle af de ting der går igen i rigtigt mange kritikker er Kiokos skønne bevægelser, hans dejlige hovede og gode proportioner, god pigmentering og skønne udtryk.