I lørdags fik jeg mig en frygtelig forskrækkelse, da jeg børstede Kioko igennem. Kioko er lige gået i fæld, så der bliver børstet jævnligt i denne tid. Men i lørdags fandt jeg noget der gjorde mig bange.

Kioko havde fået en stor knude på sit venstre baglår…

Grædende ringede jeg først til min mor, senere til min mand og til sidst skrev jeg lidt med en god veninde. Alle tre beroligede mig med, at det nok ‘bare var en fedtknude’, men var enige med mig i, at jeg nok hellere måtte få den undersøgt.

Tirsdag havde vi så fået en tid hos dyrlægen, og efter at dyrlægen havde kigget på ham i under 1 minut kunne jeg se i hendes skeptiske øjne, at hun var bekymret.

“Godt, at du ikke slog det til side med, at det nok bare var en fedtknude” sagde hun til mig mindst 5 gange. Hun studerede den længe, mærkede på den også begyndte vi at snakke, og tårerne trillede ned ad mine kinder. Knuden skulle undersøges, og eller væk.

Dyrlægen gav mig tre forslag: 1) Tage en lille prøve, som måske viste at der var noget ondt i knuden, og måske ikke viste det. Den ville ikke være 100 % sikker, så man kunne få et positivt resultat, som ikke var korrekt. 2) Lægge ham i fuld narkose og tage en lidt større prøve, der kunne give lidt større sikkerhed. Dyrlægen vurderede dog at det aller bedste ville være at 3) få den fjernet i en vældig fart, da den jo var kommet ligeså hurtigt, og hun var derfor meget bekymret for, at hvis den ikke var godartet, var den nok meget hidsig.

Jeg spørger min dyrlæge: “Hvad ville du have gjort?”. Og hun valgte nummer 3 uden at tøve. Hun spurgte, om jeg havde ham sygeforsikret, hvilket jeg ikke har, men som jeg svarede “Jeg er ligeglad hvad det koster, Kioko skal behandles hvis det er dét du siger”. Tårerne trillede stadig.

Min dyrlæge sagde, at hun ikke selv ville behandle ham når knuden var ‘så’ stor. Hun henviste mig til Odense Dyrehospital, hvor der skulle holde en af danmarks dygtigste specialdyrlæger i onkologi til. Så vi bestilte straks en tid, og Kioko skal under kniven på fredag.

Om den er godartet eller ej ved vi faktisk ikke. Men min dyrlæges udtryk sagde mig, at hun var meget bekymret. Når den er fjernet får vi den sendt til laboratorie undersøgelse for at få vished – især vished om, at hvis den ikke er godartet, har den forhåbentligt ikke spredt sig.

Så mit bedste råd til jer alle sammen må være…

“Ignorer aldrig en tilsyndeladende harmløs knude, fordi I tror det er en fedtknude… I kan redde jeres hund, hunden kan ikke fortælle, hvad der er galt.”

IMG_0423