Reklame: Indlægget er sponseret af Bullerbox

Igår modtog jeg med posten en pakke fra Bullerbox. BullerBox er en pakke du kan modtage hver måned med legetøj, kødben og godbidder til din hund. Dette indlæg vil handle lidt om boksen, og om hvad jeg synes om konceptet!

Kioko vidste med det samme, da jeg satte pakken på gulvet, at det var noget til ham. Da jeg fik åbnet den, nærmest overfaldte han kassen for at se hvad der var i! Han rodede lidt rundt i den først, hvorefter han stak af med en bamse fra Kong Cross Knots. Bamsen er rigtig fin da dens “skelet” er lavet af reb og man derfor sagtens kan lege vildt med den (hvilket er et hit herhjemme!).

IMG_1534

Udover bamsen indeholdt BullerBox også et Trixie latex dyr med en pivlyd som nærmest kan hypnotisere Kioko. Piveriet kan jeg nu selv ret hurtigt blive træt af, men Kioko synes at det lille får har en perfekt størrelse til, at man netop kan have den inde i munden og pive med den konstant! Super godt legetøj til agilitytræningen som alternativ belønning ift. godbidderne!

Downloads

Udover legetøjet var der også en hel del lækkerier med i BullerBox. En af Kiokos favoritter, som jeg faktisk også ofte bruger til træningsgodbid er Vitakrafts Beefsticks. De lange bøfstænger kan enten spises i én omgang eller som jeg gør det: deles i små stykker og bruges som en fantastisk godbid når vi træner agility. De fedter ikke i lommen, som når man bruger skinke, kylling og lignende, men er alligevel attraktive nok til at jeg kan tiltrække Kiokos fulde opmærksomhed. Det var én af de ting som jeg var mest positivt overraskede over, at BullerBox havde kommet i kassen, da det er lige præcis sådan noget jeg bare er STOR fan af!

Udover Beefsticks indeholdt BullerBox også nogle “Crunchy Cubes” fra Vitakraft. Da jeg åbnede posen for at dele en smagsprøve ud var Kioko straks interesseret. Men da godbidden var lidt større og hårdere end de godbidder Kioko normalt får, løb Kioko ud på græsset med godbidden i munden kastede sig på græsset og legede med den for så til sidst at spise den. Næste godbid blev spist markant hurtigere så de skulle bare lige leges lidt med først. Godbidden her er rigtig god fordi den er stor og hård, og derfor kan være med til at reducere mængden af tandsten. Det er den første pose “Crunchy Cubes”, men bestemt ikke den sidste, vi har herhjemme.

Den næste godbid der var i BullerBox var “Let’s Bite” som jeg ærlig talt aldrig havde hørt om før! Det er netop en af de gode ting ved BullerBox, at man kan udforske nye produkter, og at produkterne generelt er af en rigtig fin kvalitet. Let’s Bite snacken var en blødere godbid og den faldt også i god jord hos Kioko. Faktisk så dansede han rundt om mig i flere minutter efter han havde smagt på den her godbid. Jeg tænker, at denne godbid også kan knækkes i mindre stykker og bruges som en træningsgodbid ligesom Beefsticks.

Den sidste ting der var i månedens BullerBox var “Alpha Spirit lammestænger”, som jeg heller ikke kendte (og jeg som troede at jeg var stødt på næsten alle hundegodbidder!). Kioko har ikke smagt disse stænger endnu, men de virker bløde og lækre. I får lige en lille opdatering når han har fået lov at smage, for de ser virkeligt spændende ud.

IMG_1552

Jeg er faktisk ret positivt overrasket over BullerBox. Kioko er en ret kræsen hund, men alle de godbidder der var med i pakken var nogle som faldt lige i hans smag. Man kan vælge BullerBox til små-, mellem- eller store hunde, og boksen til små hunde passede perfekt til Kioko, da legetøjet især havde en rigtig fin størrelse til ham. Det er første gang jeg har prøvet en BullerBox, men jeg synes faktisk at konceptet er rigtig godt, og det giver mig mulighed for at udforske nogle produkter som jeg ellers ikke kender.

Har du lyst til at prøve BullerBox? Du kan læse mere om boksen og prøve den her. Indholdet i BullerBox variere fra måned til måned, men i den BullerBox jeg modtag var der:

Kong Cross Knots:
Blød bamse med indbygget knude og derfor særdeles hårdfør

Alpha Spirit lammestænger:
En korn- og glutenfri snack der giver skinnende pels, styrker immunforsvaret og forebygger tandsten.

De originale Beefsticks:
Beefsticks af høj kvalitet og med højt kødindhold

Let’s Bite! Sushi med torsk og kylling:
Ruller af torsk og kylling skåret i stykker. Indeholder 100 % kød og intet andet!

Trixie latex dyr:
Pivdyr udformet som et får

Crunchy Cubes Müslisnack m. fjerkræ og mint:
Lækker müslisnack som er sukkerfri og sprød. Forebygger tandsten og plak.