For et år siden, den 5. oktober 2014, begyndte jeg at blogge her på siden agilitypote.dk. Det har været en vild rejse, at blogge om mit hundeliv, men hvert eneste indlæg giver mig personligt en hel masse!

Formålet med at blogge har hele tiden været 2 ting:

1. at reflektere over mig selv som hundeejere
2. at dele mit budskab om en aktiv hverdag, og især at inspirere mine læsere til også at være aktive med jeres hunde

I dette indlæg vil jeg tage jer med gennem bloggens første år og fremhæve nogle af de indlæg, som jeg har været aller mest glad for at præsentere for jer.

Et af mine første indlæg “Klar til hund?“, handlede om hvad du skal overveje før du køber en hund. Indlægget handlede især om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, men også om hvordan du finder den rigtige hund.

Nogle få dage efter dette indlæg lagde jeg mit første videoklip på bloggen i indlægget “Et agilityløb“. Dette var ét af de indlæg der fik mig som agilityhandler til at reflektere over, hvordan jeg løber agility, og hvad jeg kunne arbejde på – heldigvis har jeg lært meget siden.

Hundeudstillinger. For mig eller hunden?” var et indlæg jeg især skrev, fordi man som udstiller ofte møder mange fordomme fra andre mennesker. Og jeg har især brugt dette indlæg til at sætte fokus på alt det fantastiske ved at udstille sin hund.

Fredericia4

Mange af mine læsere er Japansk Spids ejere, hvorfor indlæg om Japanske Spidser altid har faldet i god jord hos jer. Nogle af mine indlæg om Japansk Spids, for bare at nævne få er: “Alt du skal vide om: Japansk Spids“, “Mit hjerte banker for… Japansk Spids” og “Hvordan bør en Japansk Spids se ud”, del 1 og del 2.

Et indlæg, der skaber evig debat, men hvor mine læsere lader til at være enige med mig er indlægget om “Hund i møblerne“. Men indlægget blev publiceret for et halvt år siden, og siden da er der kommet mange nye læsere til. Så hvad er holdningen mon nu?

IMG_9173

For få måneder siden overtog vi vores nye hus, og det har betydet “Store forandringer i vores lille familie” og vi fik endelig “gjort huset klar til indflytning“, selvom Kioko hjalp med at sætte sit præg:

IMG_1480

Disse indlæg og mange flere har været med til at gøre bloggen til hvad den er i dag. Jeg er glad for, at så mange læsere nyder at følge med på bloggen, og håber at I får bare en brøkdel så meget ud af det som jeg gør. Personligt betyder bloggen meget for mig, da Kioko har vendt op og ned på mit liv.

Foreslag til indlæg, forbedringer og anden konstruktiv kritik til bloggen modtages som altid med kyshånd, ligesom et rosende ord varmer mit hjerte.

TAK fordi I er sådan nogle fantastiske læsere <3