Jeg har for nyligt været på indkøb hos Zooplus, som efter min mening er blandt de bedste netbutikker at handle ind til hundene i!

En af de ting jeg er mest glad for ved at handle på Zooplus er, at udvalget derinde er så stort at man nemt kan finde noget for enhver smag. Uanset om jeg leder efter træningsgodbidder, tyggepinde eller fuldfoder, kan jeg få det hos Zooplus.

For nyligt fik jeg bestilt lidt af det jeg manglede, det ville især sige træningsgodbidder, som jeg altid køber derinde. Du kan læse hvilke jeg køber her. Udover godbidder, hundeposer og okse tyggepinde, køber jeg ofte Zooplus prøvepakker! Der findes en hel fane kun med prøvepakker, hvor man får et stort udvalg af forskellige godbidder og tyggeting til stærkt reducerede priser.

Jeg købte en blandet prøvepakke med kyllinge snacks i forskellige former. Pakken indeholdt fem forskellige typer af tyggeting med kylling/and. 5 pakker for kun 120 kroner! Jeg er ret imponeret over hvor meget jeg fik for pengene, da sådan en enkelt pose nemt kan koste 30-40 kroner. Udover at det var billigt, var det også nogle virkeligt fine prøveposer som hundene er ret vilde med.

Det er tyggeting der er så hårde, at de helt sikkert hjælper til at modvirke tandsten.

Bedst af alt, så ved jeg, at jeg næste gang har et par poser, jeg vil købe ekstra ind af.

Det næstbedste ved Zooplus er nemlig, at større portioner giver større rabatter.

Så når jeg nu fandt ud af, at Dokas tyggebenene med kylling om var ekstra gode til mine hunde, kan jeg vælge at købe en ny pose for 20 kroner, eller jeg kan købe 6 poser for 70 kroner! Det er da en mængderabat der er til at tage og føle på! Lige præcis de her tyggeben er fedtfattige, hårde (og dermed tidskrævende) og hundene var vilde med dem!

Indlægget er IKKE sponseret – jeg er bare vild med Zooplus!

Prøvepakke på Dokas kyllingegodbidder – 5 poser for kun 119 kroner!