“If one wants to place their animal on a BARF diet,
supplementations have to be given…”1

BARF står for “Bones and Raw Food”. Altså knogler og råt foder. Hvis man googler emnet, kommer der over 10 millioner hits frem! Det er med andre ord, en ernæringsvej der har vundet stort indpas. BARF blev “opfundet” af Dyrlægen Ian Billinghurst, Australian i 1984, og er derfor som sådan ikke en ny fodertrend!

Idéen med BARF er at hunden skal leve af kød og andre animalske dele. Man tilstræber at komme så tæt på de vilde hundes og ulves fodervaner og bruger derfor råt kød, rå knogler og indvolde. Nogle bruger også grøntsager og ekstra vitamintilskud.

BARF er blevet ret populært i de seneste år, og spørger du tilhængerne er der ingen tvivl om, at det er den eneste rigtige måde at fodre hund på.

Jeg synes imidlertid at det er tankevækkende, at så mange mennesker har skyklapperne på, og ikke lytter til forskernes og Dyrlægevagtens råd og bekymringer.

Tilhængere af BARF-metoden fortæller bl.a. at hundes allergi forsvinder,, kræft forebygges, der dannes mindre tandsten og at det kan virke lindrende eller helbredende på dysplasi i hofter og albuer. Påstande der ikke er dokumenteret i nogen videnskabelige undersøgelser.

Derimod viser en tysk undersøgelse fejl i sammensætningen på mindst et næringsstof hos over 75 % af hundene der får BARF. Der kunne være mangel på Fosfor, Magnesium, Kalium, Vitamin A og D, Zink og Kobber. Hos nogle hunde var der modsat alt for meget Calcium og/eller Fosfor.

Problemer man skal være opmærksomme på ved BARF fordring:

  • Skader på spiserør, mavesæk og/eller tarme som følge af at knoglerne der indtages kan splintres.
  • Der er øget risiko for tandskader, når hundene gnaver i de hårde knogler.
  • Nogle hunde tåler ikke knoglerne og får diarré, forstoppelse eller opkast.
  • Mangel på vigtige vitaminer eller mineraler, eller overdosering heraf
  • Alvorligt sygdomsfremkaldende bakterier som Campylobacter, Salmonella, Listeria o.l.

Og sidst med ikke mindst, kan der i familier som fodre hundene med BARF, findes øget forekomst af madforgiftning af småbørn! Det skyldes at bakterierne spredes og udgør en øget smitterisiko, som i værste fald rammer familiers børn!

Jeg forsøger ikke at skræmme nogle fra at fodre råt – slet ikke – selvom det kan lyde sådan. Jeg forsøger bare at gøre op med den, i mine øjne, snæversynhed der findes når det handler om fodring med BARF. Jeg tror BARF kan nogle ting – uden tvivl – og jeg er sikker på at de fleste hunde ville ELSKE at BARFe. Men for mig handler det om ernæring og sundhed – ikke mindst sundhed for min familie!

Kilder: