‘Dog empowerment’-træning handler i høj grad om at lærer hunden, at den selv kan påvirke sine omgivelser. Og hvorfor er det vigtigt? Fordi det der ofte gør vores hunde utrygge er mangel på kontrol over deres omgivelser! Empowermenttræning kan altså hjælpe hunden med at udvikle og træne de egenskaber der gør den i stand til, at tro på egne evner og tro på at den selv kan skabe kontrol over usikre situationer – med andre ord – at den godt kan klare nogle ting på egen hånd!

For nogle hunde, er det ikke noget stort problem, ej heller en stor udfordring – det gælder blandt andre Kioko, som altid bare er sprunget ud i ting, uden at dreje et øre – hvorimod Voodoo har det svært med at mangle kontrol!

Empowerment kan altså hjælpe den usikre hund, men det kan faktisk også styrke både konkurrencehunden, familiehunden, jagthunden og faktisk, vil jeg vove at påstå, alle hunde! Agilityhunden kan lære, at øget selvkontrol giver den øget vedholdenhed og større selvtillid.

Der findes et hav af måder at træne empowerment på!

Vi har trænet meget med larm i de sidste dage, som især skyldes, at det snart er nytår, og at Voodoo kan lære, at larm ikke nødvendigvis gør, at man mister kontrollen.

Man kan også træne kropskontrol, som en del af sin empowerment træning. Empowerment handler dels om initiativet til at gøre noget selv, og dels om modet til at overskride sine grænser. Som led i min empowerment træning skal jeg en af de næste dage i Biltema og købe nogle balancepuder til den nette sum af 109 kroner per styk! Puderne, som er vist herunder, er ‘duttede’ på den ene side, og glatte på den anden side. Jeg kan bedst lide at træne på den glatte side. Med puderne skal Voodoo placerer forben og bagben på én pude, og da han gik til kropskontrol kunne han faktisk stå med forpoterne på én pude, og bagpoterne på en anden – på eget initiativ vel og mærke!

De her balancepuder er lidt bløde, afhængigt af hvor meget man pumper dem, og de er altså ret bevægelige for en hund at stå på. Balancepuderne kan også købes online her, og er måske en idé til julegaven?

Balancepude