Når man får hund nr 2 og de ovenikøbet er af samme race kan man ikke lade være med, at sammenligne dem. Og sammenligning handler ikke om, at “Ej hvorfor er Voodoo ikke sådan og sådan og sådan”, men nærmere om, hvordan deres forskellighed gør dem fantastiske på hver sin måde – for de er VIRKELIG forskellige.

Her (nedenfor) ser I Kioko som hvalp. Billedet er taget få dage før Kioko flyttede hjem til os. Man kan se, at hans ører ikke er helt oppe endnu og han har et meget spinkelt ansigt (i det mindste i forhold til Voodoo). Han er super fin og elegant.

390454_3057974725820_1156935922_33350837_2016400279_n

Og til sammenligning får I her et billede af Voodoo (nedenfor). Billedet er fra første dag Voodoo boede hos os. Hans ansigt er MEGET mere kraftigt end Kioko. Hans øjne er smallere, men han har lidt rødligt skær ved øjne og mund – dette er væk i dag, men det var sådan lidt typisk hvalpet. Han er mere en “basse”, hvor Kioko var mere en ‘fin’ og let fyr.

IMG_1741

Man kan også se her, hvor begge står op, at Voodoo har nogle utroligt kraftige ben i forhold til baby-Kioko (og jeg beklager farveforskellene, men det er simpelthen forskel i ude/inde, sommer/vinter). Kioko er til venstre og Voodoo er til højre. De begge har en fremragende pigmentering og en super fin pels. Voodoos pels er lidt mere tyk og bamset end Kiokos var dengang, men det er super god kvalitet hos begge hunde.

At ørene på Kioko var helt oppe dengang kunne jeg faktisk slet ikke huske – det er de jo i dag så det tænker jeg slet ikke over – og dengang gik jeg slet ikke op i den slags.

Men det er SÅ sjovt at se på billeder af Kioko nu. Jeg har lært SÅ meget på de 4,5 år jeg har haft den stjerne, og han er min stjerne og ven gennem tykt og tyndt. Voodoo tegner til at kunne blive en stjerne for mig også og giver mig ny indsigt i hans skønne personlighed hver eneste dag.160707 Voodoo & Kioko

Two very different dogs, that are very easy to love, in very different ways <3