For nogen tid siden fik vi øget hundefamilien. Lille Miss Moneypenny er flyttet ind fra Antwerpen i Belgien til Holluf Pile i Odense.

En af de helt store spørgsmål, når man vælger at købe hund i udlandet er, hvordan man skal fragte hunden hjem. Danmark tillader import af 8-ugers hvalpe fra de såkaldte ‘rabiesfri’ lande i Europa. Men eftersom Tyskland ikke gør det, kan man ikke bare fragte hvalpen i bil gennem Tyskland og hjem.

Derfor var mulighederne to muligheder. 1) vente til hun var 15 uger og rabiesvaccineret og kører gennem Tyskland eller 2) flyve hende fra Belgien til Danmark og dermed undgå Tyskland.

Jeg kunne næsten ikke bære tanken om at “miste” de første 7 uger med min lille hvalp. Derfor undersøgte vi mulighederne for at flyve med en hundehvalp!

Først var jeg meget bekymret over at flyve med en hundehvalp. Kunne hun klare larmen, den hektiske lufthavn og den lange transporttid?

Jeg talte med en masse andre, der har importeret hunde og jeg blev mere rolig. De fortalte at hvalpen får så mange nye indtryk, at den formentlig ville sove det meste af vejen hjem. Turen afkortes markant af at flyve fremfor at kører, hvilket mange faktisk bare ser som en fordel for transporten!

Det var præcis hvad der skete. Moneypenny sov faktisk hele vejen hjem fra Antwerpen til Holluf Pile. Hun tog turen i stiv pote, og var hverken bange i lufthavnen eller under flyveturen – altså faktisk sov hun bare!!!

Og Money var selvfølgelig med inde i kabinen og sad i en rejsetaske, hos Daniel og jeg… Tasken vi brugte var en Sherpa-taske, jeg har købt hos PetDreams.

Mange flyselskaber tillader at at man må have hunden i kabinen, mens enkelte ikke gør. Vi har havde hørt godt om SAS, og skal derfor fløj vi med dem. Vi fik lov at boarde flyet tidligt, efter at have spurgt personalet, så vi kunne komme godt på plads i flyet med Moneypenny. Personalet var super venlige og hjælpsomme, og forstående overfor at vi havde en helt ny lille hvalp med.

Jeg vil klart anbefale andre, der skal flyve med en hvalp, at booke SAS!

Hvis der sidder andre derude og overvejer at importere, eller andre der overvejer at flyve deres lille hvalp hjem, kan jeg kun sige at I ikke skal være nervøse. Forbered turen godt, og husk følgende:

  1. En god rejsetaske. Sherpa-tasken var suveræn da den holder sig indenfor målene, er godt afskærmet og har ‘rullegardiner’
  2. En vandskål. Eventuel en sammenklappelig som f.eks. findes her.
  3. Legetøj. Moneypenny ville hellere have legetøj end tyggepinde
  4. Halsbånd med navneskilt (husk telefonnummer) og snor
  5. Dokumenter fra Fødevarestyrelsen – husk at holde jer opdaterede!
  6. Håndklæde og absorberende underlag til buret (det følger med Sherpa tasken).

Og slap af! Det er virkelig ikke en slem tur for en fysisk og mentalt sund hundehvalp, så har opdrætteren gjort et godt socialiserings- og miljøtræningsarbejde, skal det nok gå!